Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Hvalpene har nu været ude i den “virkelige” verden for første gang. Lige nu er deres “virkelige” verden vores snedækkede terrasse og have. Det er en kæmpe verden for sådan en 6 ugers hvalp. Når verden så ovenikøbet er dækket af et stort lag sne, så er den ikke det nemmeste sted at forcere. Men de kommer ud og de kommer omkring – trods sne.

Lige om lidt er vi inde i vores sidste uge sammen som “Stor hundefamilie”. Den 15. februar er “Smuksakkerne” 8 uger og fra den dag begynder de, at flytte til deres nye familier. Allerede den 15 drager 4 af dem afsted. Dagen efter flyver 1 til Norge hvor han fremover skal husere, som den 7 Kromfohrlander i Norge. Den 21. skal den 6 afsted.

Vi søger fortsat en god hundefamilie til den sidste lille hvalp. Giv lyd hvis du kunne være kandidat eller kender en der brænder for hvalp lige nu! Kig forbi www.kromfohrlander.dk

Livet suser afsted i øjeblikket og jeg forsøger efter bedste evne, at følge med. Jeg fokuserer på de “gode” oplevelser, satser på at være nærværende og tilstede i nuet samtidig med, at jeg koordinerer og planlægger i et væk. Det lykkedes, men i denne uge har jeg haft oplevelsen af, at der ikke skal mange forstyrrelser til før mit spinkle korthus vælter. Så nu er det vist på tide, at jeg selv trækker i bremsen og finder tilbage til “det gode liv”. Så jeg laver lige en grov sortering og prioritering – i den kommende weekend:)

Det der fylder mine tanker lige nu er; børn, ældstes opstart på uddannelse (YES), hundehvalpe, hussalg, istandsættelse af det kommende drømmehus, planlægning af den kommende flytning, arbejde (meget arbejde), motion (manglende tid), uddannelse (Den offentlige lederuddannelse) og ellers bare hverdagens små sysler.

Så regneskabet er egentligt meget enkelt – jeg skal bare bruge 4 timer mere i døgnet, så hænger det hele fint sammen.

Dette er så absolut ikke en klagesang for selv om der er fart på, så er livet skønt lige nu og jeg er sikker på, at den kommende tid bliver fantastisk.

Kursus.

Taskerne er pakket. Hjemmet strøget, børn og hunde klappet. Jeg er klar til et par dages kursus væk fra hjemmet. Tidspunktet er ikke velvalgt, men det var nu det var. Så jeg er retter ind og gør klar til afgang.

3 spændende dage med fokus på formidling venter forude.

Nærvær.

Lige nu er tiden til masser af nærvær og gode oplevelser IRL. Det betyder dog, at der er knap så meget aktivitet herinde på bloggen, men sådan er det i perioder. Jeg vender tilbage det siger erfaringen mig og jeg er dagligt forbi hos jer. Men bær over med mig hverdagen kræver nærvær:)

Dagen bringer en effektiv fokus på arbejdsopgaver og man sørger for at være velorganiseret. En gruppe er målrettede og der stilles krav.
Sådan lyder ordene i dagens horoskop på Facebook. Måske ikke den mest pålidelige kilde, men lige idag er det meget rammende. Dagens skal nemlig bruges til forberedelse af den kommende arbejdsuge. Jeg her erkendt, at der i disse uger ikke er tid nok i ugens løb til forberedelse, så weekenden må inddrages. For min gruppe af medarbejdere er målrettede og de har krav på en velorganiseret leder og det vil jeg efter bedste evne forsøge, at leve op til. Så når morgenens hygge omkring køkkenbordet er væk, så er det frem med arbejdscomputer og papirer. Men først skal morgenen trækkes lige lidt mere. Så jeg fylder kaffekoppen og nyder samværet omkring bordet med resten af familien – lige lidt endnu!
Hvad byder din søndag på?

Ugens sidste….

arbejdsdag er lige om hjørnet. Jeg begiver mig afsted og glæder mig vældig meget til jeg igen er hjemme! Weekend kom snart, kom hurtigt – jeg trænger!

Bare fordi…

Min søndag aften sluttede alt for sent og mandag morgen startede alt for tidligt. Så efter en lang arbejdsdag med store udfordringer, en tur i IKEA for, at bestille det nye køkken, i ILVA og kigge på lamper, sammenlagt 3 timers transport på sneglatte veje og en TO DO lister der syntes uendelig – ja, så vælger jeg at kapitulere i fat boy´en med en af smuksakkerne i favnen. Bare fordi de er lige inden for rækkevidde, total skønne og meget svære at modstå.

Hjælp søges…

Jeg søger en lækker taske/mappe der skal bruges til arbejde. Den skal kunne indholde papirer i A4 og have rum til mobil, kuglepenne, kalender o.lign. Den kan være i læder eller andet holdbart materiale. Har du et godt bud på en smart og samtidig anvendelig mappe der kan holde til det daglige slid?

Pivkoldt…

Hold da op hvor er der koldt udenfor. Vinden piver og sneen hvirvler rundt. Godt, at det meste af mit søndags program foregår indendøre.

Lige om lidt kommer mødregruppen anno 1999 på besøg. Hyggelige timer med en vending af “vores verden” er i udsigt. Jeg elsker timerne i det selskab. Ungerne er nu så store så de finder hurtigt sammen i leg på værelset, så dem hører vi ikke meget til:)

I eftermiddag kommer de (forhåbentligt) kommende huskøbere og ser huset. Så en lille hvid tornado sendes rundt efter frokost.

Resten af eftermiddagen skal bruges til læsning af materialet til den kommende efteruddannelse; Diplom i offentlig ledelse som starter på tirsdag.

Så for mit vedkommende er der en dejlig indedag i udsigt! Hvad byder din søndag på?

Morgennydning.

Så er alle hvalpene (og yngste) flyttet fra gangen og ind i spisestuen. De har taget flytningen godt og bevæger sig i bedste Bambi stil rundt i trådgården.

De udvikler sig dag for dag og bliver bare mere og mere sjov, at kigge på. Familiens tid går nu mest med, at nusse og kigge på de smukke 7.

Lige nu nydes morgenkaffen med udsigt til hele 9 Kromfohrländere. Det er egentligt ret godt når jeg tænker på, at der er under 100 af racen i Danmark:)

Dette er første gang vi har haft er kuld hvalpe, men absolut ikke sidste gang. Hele familien nyder det i fulde drag og jeg er sikker på, at de kommende uger bliver skønne og fuld af sjove oplevelser. Den 15. februar er de klar til, at flytte til deres nye familier, men det tænker vi slet ikke på nu – vi nyder bare, at vi har dem i vores liv lige nu.

Dejlig lørdag til dig og dine.

Older Posts »