En god fornemmelse.

Det er vist ingen hemmelighed her på bloggen, at jeg er et “Følemenneske” med stor respekt for min mavefornemmelse. Efter den første arbejdsdag på mit nye job er min mavefornemmelse rigtig god. Det har været en dejlig dag hvor jeg har fået hilst på næsten alle medarbejderne og en del af brugerne. Der er mange udfordringer, men jeg er sikker på at jeg sammen med skønne engagerede medarbejdere kan løse opgaven. Så den ligger meget godt i maven.

Nu er det jo ikke fordi der ikke er udfordringer nok i mit liv lige nu:) Nyt arbejde, sælge hus, flytte og så bare livet i almindelighed. Derudover har jeg inspireret af hende her meldt mig til Lillebælt halvmaraton i maj 2010. Det bliver en kæmpe udfordring og en kæmpe sejr når jeg har gennemført. For det er nemlig det jeg gør, gennemfører!

Sikke en dag!

En tur ud i det skønne vejr.

Sikke et fantastisk skønt vejr eftermiddagen har budt på. Min nye husalf er starter og hun kommer hver onsdag og gør rent i hele huset:) Det betyder, at jeg får mere tid til det der giver mig energi. Energi til familien, arbejdet, hundene og livet i det hele taget.

Idag greb jeg muligheden og cyklede en hurtig tur langs stranden og ind i skoven.Der var god fart på cyklen idag og sved på panden. Det er et skøn følelse, at cykle og jeg bliver så glad i hovedet af den motionsform. Det giver mig i den energi! Når vejret og skoven så var som idag, ja så bliver det ikke meget smukkere.

MTB tur.

Idag går turen til Rebild bakker for, at cykle MTB. Ahr, jeg håber at benene holder:)

Mørk torsdag.

Hold da op hvor hænger skyerne tæt og mørkt over det nordlige Djursland idag. Blæsten rusker godt i træerne og møllerne på molerne snurrer hurtigt rundt. Hvis man ikke vidste bedre skulle man tro det var efterår. Men nej det er stadig sommer og jeg har fortsat ferie i 1 1/2 uge endnu.

DMI lover opklaring og mulighed for sol senere idag. Jeg er naiv optimist så selvfølgelig tror jeg på opklaring i eftermiddag. Indtil den sætter ind vil jeg bruge tiden på en bytur til Århus med familien. Yngste fylder 10 år imorgen og der skal købes et par små gaver mere. Derudover skal der provianteres til besøg af venner, veninder og familie i weekenden hvor yngste skal fejres som det sig hør og bør når man fylder rundt for første gang.

Billedet her er fra gårsdagens cykeltur på det nordlige Djursland.

Fælles løb.

Jeg holder meget af løb, alene! Jeg har mit eget tempo og med ipod i ørene er underholdningen altid på plads og jeg kan selv bestemme tempo og rute. De få gang i mit liv hvor jeg har forsøgt, at løbe med andre er det altid endt som en fiasko. Enten har tempoet været for højt så jeg har mistet luften og må halse bagefter hivende efter vejret eller også vedkommende gerne ville tale mens vi har løbet og det har jeg absolut ikke luft til. Så nej, jeg har altid løbet alene.

Men i aften har jeg løbet en skøn tur med mellemste. Vores løbetempo og stil passer perfekt til hinanden.  Samtidig var der ingen snik snak eller andet unødigt undervejs, kun løb i et jævnt friskt tempo. Det var en rigtig god oplevelse og vi er begge enige om, at det kan vi godt gentage i den kommende tid. Vi løber begge for, at nå et mål. Hendes er en god kondition til det kommende efterskole ophold og min er, at reducere vægten med adskillige kilo. Vi har 1 måned tilbage inden hun drager afsted på efterskole og jeg er ikke sikker på, at vi når vores mål på den tid, men vi kan ihvertfald få nogle hyggelige løbeture sammen og lidt vil det nok hjælpe på både kondition og vægt:)

Tour´en.

Her i foråret blev jeg bidt af en cyklende MTB. Det har siden resulteret i adskillige timers cykling i skoven og langs stranden. Jeg troede aldrig det skulle ramme mig, men jeg er faktisk blevet afhængig af den form for motion. Så snart tiden er til det er det på med cykeludstyret og så afsted 10-15-20-25 kilometer, ja det er utroligt at jeg der knap kunne cykle 1/2 km til brugsen i foråret nu kan cykle 25 km i rask tempo på 1 time. Jeg er faktisk ret stolt over min formåen og jeg troede, at formen var okay. Lige indtil vi idag skulle køre på MTB løjper ved Moesgård. Hold da op hvor fik jeg udfordring og jeg må konstatere, at ben og lunger stadig ikke er i god form, måske er de end ikke i form:)

Men selv om formen ikke er noget, at råbe hurra for så var det alligevel en dejlig tur og som altid blev jeg i rigtig dejlig humør. Så det er helt sikkert ikke sidste gang vi sætter cyklerne bag på bilen og kører til Moesgård for, at køre MTB.

Den bedste medicin.

Pludselig trængte jeg bare så meget til en tur på MTB ud langs stranden og ind i skoven. Skidt med forkølelse og høfeber, jeg kom afsted og fik trådt godt igennem på pedalerne. Jeg er sikker på, at det var lige den medicin jeg trængte til! 

Justering.

Mit “nye” liv med daglige fysiske aktiviteter kan idag mærkes på min astma. Aldrig før har jeg måtte melde fra pga. astma, men idag har jeg gjort det. Jeg er så træt, at det nærmere sig udmattelse og det er min ellers velbehandlede astma der har skylden tror jeg. 

Jeg har i mange år haft høfeber og igennem de sidste 15 år også astma. Begge dele har efter lidt indkøringsvanskeligheder været meget velbehandlet og jeg har jeg blot taget min daglige medicin har der ikke været nogle gener. Men i den sidste tid har jeg været tiltagende træt og efter cykelturen igår var det tydeligt, at det ikke blot var en almindelig træthed. 

Så idag er trukket ud af kalender, jeg er hjemme og har bestilt tid hos lægen i eftermiddag, så min medicin kan blive justeret.

MTB.

Så er dagens motion overstået; 16,6 kilometer på mountainbike igennem skoven og ude langs norddjurslands kyst. Det er en rigtig god fornemmelse og jeg kan nu med god samvittighed sætte mig til frokostbordet:)

Hovedet under vand!

Som i måske nok ved sejler jeg kajak, men jeg har aldrig været vild med, at få hovedet under vand og det kan være svært at undgå når man sejler kajak. Det har ofte været en begrænsning for de sejlture jeg har deltaget på og det har ofte irriteret mig. I år har jeg besluttet, at det ikke skal være angsten for, at få hovede under vand der skal bestemme hvor og hvornår jeg skal sejle. Så jeg havde idag en aftale med en dygtig kajakroer der skulle hjælpe mig med, at overvinde min angst ved learning by doing.

Dagen er brug i vandkanten hvor vi øvede kontrolerede vælt og udstigning af kajakken under vandet. Og tænk sig, det var slet ikke så frygteligt som jeg havde forestillet mig. Efter de første par gange fik jeg mod på det og katastrofetankerne om hvad der kunne ske var væk!

Jeg har absolut ingen intentioner om, at lære at lave en grønlændervending, men blot det at jeg kan komme ud af min kajak hvis jeg vælter og at jeg efterfølgende kan komme op i den igen er et stort skridt for mig. Vi har også idag fået øvet en makkerredning, så jeg kan nu hjælpe til hvis en af dem jeg sejler med skulle kæntre.

Det har været en rigtig god dag og jeg sidder nu tilbage med trætte arme, men med stor lyst til, at komme afsted i kajakken igen.