Posts tagged ‘Følelser’

Jeg er så lettet.

Hold da op – i flere år har jeg frygtet, at modtage lige præcis “det brev”. Jeg har frygtet uden, at vide præcist hvad “det brev” ville medføre. I går kom “det brev” så, anbefalet og meget formelt. Første reaktion var præcis som jeg havde forventet, kvalme, hjertebanken, paniktanker ja jeg kunne blive ved. En rigtig ubehagelig reaktion der meget vel kunne havde udviklet sig til et regulært angstanfald og det endda inden “det brev” var blevet åbnet.

Men ro på, tag en dyb indånding, sådan. Åbne “det brev” der indeholdt præcist det jeg havde frygtet. Men nu hvor jeg så ordene sort på hvidt, så var reaktionen en helt anden end forventet! En kæmpe stor sten i mit hjerte blev opløst på en enkelt indånding. Glæde og befrielse strømmede igennem min krop. En stor forløsning ramte mig og jeg måtte slippe al den forløsning ud i latter. Jubi, pludselig var stemningen vendt og jeg kunne mærke hvilken befrielse “det brev” medførte.

Det er fantastisk, intet mindre end et mirakel. Et tungt kapitel i mit liv er ovrestået. Jeg har fået en frihed og en mulighed for, at gøre hvad jeg vil med det der er mit. Det er så svært, at beskrive her med ord – for jeg kan endnu ikke løfte sløret for hvad “det brev” indeholdte. Der er en masse ting der først skal være styr på. En hel del mennesker skal inddrages. Der skal træffes nogle store beslutninger. Der skal mærkes efter. Der skal tales om fremtiden. Der skal drømmes. Lægges planer. Tænkes tanker.

Men lige nu og i den kommende weekend skal der bare nydes. Nydes at alle muligheder er åbne. Jeg er så lettet og trods en krop der fortsat er en smule underdrejet af influenza, så har jeg det helt fantastisk!

28. august 2009 at 09:35 10 kommentarer

Gensyns glæde.

Da jeg var barn voksede jeg op med alle mine bedsteforældre tæt på. Alle betød de noget helt specielt for min opvækst og jeg har mange rigtig dejlige minder om hyggelige timer sammen med dem, sammen og hver for sig. 

Timerne med min mormor blev ofte brugt i skoven på cykel eller gåben. Utallige er de ture “ud i det blå” vi har taget sammen. Jeg kendte hver en sti og vej i skovene på den egn hvor jeg voksede op. Alt efter hvilken årstid det var, blev aktiviteterne planlagt. 

Hvert år til påske trillede vi påskeæg på “Chokoladebakken” og tænk sig der var et hult træ med chokolade i!

For snart 10 år siden blev min kære mormor syg og fik opereret sit hjerte og kredsløb flere gange. Det satte en stopper for hendes ellers meget aktive hverdag og det satte en stopper for hendes cykelture med mig og mine piger og dermed også vores tradition med, at trille æg sammen. 

Søndag var jeg på besøg hos mormor og vi talte om “gamle dage” og vores ture ind i skoven til; Chokoladebakken, køkkenmøddingen og kærlighedsbænken. Ak ja, minderne var gode, men alligevel også vemodige – for det er op mod 12-15 år siden mormor sidst har været i den skov og besøgt alle de steder hun havde så kær. 

Det berørte mig dybt, at høre hende fortæller og især høre længslen i hendes stemme. Jeg tænkte, det må der kunne gøres noget ved. Ældste kender skovfogeden og vupti fik hun arrangere, at vi kunne få lov til, at køre i bil i skoven. Dermed ville vi kunne få mormor med rundt til alle de steder hun holder så meget af. 

Mandag inviterede vi familien til morgenkaffe og en lille overraskelse. Hvor var det skønt, at høre mormor da ældste fortalte, at vi skulle til “Chokoladebakken” og trille æg og hvor var det skønt, at se hendes begejstring på køreturen igennem skoven, forbi alle de steder hun engang kendte så godt. 

Hele familien havde en dejlig dag og vi fik alle trillet æg på “Chokoladebakken”.

dsc049461

14. april 2009 at 19:36 5 kommentarer

Overskud.

Pigerne og jeg har ferie hele ugen. Det er en fantastisk fornemmelse, at sidde er mandag formiddag og kigge frem mod en uge totalt uden planer. Det giver mulighed for… ja, vi kan gøre lige præcist hvad vi har lyst til og brug for. Jeg elsker den slags ferie. Det giver mig mulighed for, at fylde ind på “livskvalitet kontoen”. 

Vi har ikke nogen store hængepartier lige nu, så det er indskud fra første feriedag.

6. april 2009 at 10:13 8 kommentarer

Wellness

Jeg sidder nu tilbage med en dejlig summende fornemmelse i kroppen. Eftermiddagen er blevet brugt i Square Spa og Wellness. Jeg føler mig forkælet på alle leder og kanter. Det var en rigtig dejlig oplevelse i fantastisk smukke omgivelser og med behageligt selskab. Min forkølelse er i hastig bedring og jeg tror den snart er væk! 

imgp0459Vi startede med en tur i “fodkanalen” med skiftevis varmt og kold vand. Bunden er dækket af små steen, det massere fødderne mens vi går rundt. Efter et par rundter der er fødderne vågnet helt op og det prikker og stikker i fødder og underben. 

Derefter var vi en tur i boblebadet. Samtidig med boblernes brusen fik vi lige vendt “verdenssituationen” . Derefter var det tid til dampbad med duft af eukaloypsus – lige noget der var godt for mine forkølede luftveje! 

Så var det blevet tid til en pause. Der blev tanket op med friske forsyninger af frugt og udrensende the.

imgp0454Efter en velfortjent pause i de kropsformede stole var vi igen klar. Denne gang til sauna og efterfølgende kolde bade. JEG kom også under! På tagetagen med udsigt ud over en af verdens bedste golfbaner sad vi i det varme vand og nød sneen. Så bliver det vist ikke meget bedre her på Djursland! 

Vi havde nu været “hele turen rundt” og valgte, at slutte af med endnu en tur i boblebadet, inden vi igen var at finde i baren med frisk frugt og the. 

Det har været en rigtig dejlig eftermiddag og jeg kan kun anbefale stede hvis man har brug for Wellness eller at drive en forkølelse væk!

10. februar 2009 at 18:54 13 kommentarer

Jeg har modtaget.

Jeg har modtaget denne award af Gitte og det er jeg meget beæret over. Tusind tak Gitte fordi du har tænkt på mig! 

Jeg skal give den videre til 3 andre bloggere, så den kan leve videre her i blogland. Det er ikke den nemmeste opgave for, jeg har mange dejlige steder jeg jævnligt besøger og de fortjener alle en award. Men jeg har valgt Mandagspigen, Losarinasmor og Pernille.  

award

30. januar 2009 at 09:09 4 kommentarer

Tiden er inde.

Inden jul kom vores gamle kat tilbage efter flere år i eksil. Hun har haft det godt jul og nytår over, men nu er tiden ved, at være inde til at vi skal tage endeligt afsked med hende. 

Som dyreejer er det en af de sværeste beslutninger der skal træffes. Men jeg syntes også det er vores pligt, at lade dyrene aflive når vi fornemmer, at deres liv er forbi og inden de begynder at lide. Det er der hvor vores gamle kat er nu. Hun har haft et godt liv og den sidste tid sammen med hende har været god for os. Det var dejligt, at hun valgt at kommer her forbi og afslutte sit liv. Men tiden er inde og imorgen skal der ringes til dyrelægen og laves en aftale.

12. januar 2009 at 19:57 8 kommentarer

Kogebøger og justering af kosten

Jeg elsker bøger – også kogebøger. Jeg elsker, at bladre i disse smukke bøger og blive inspireret. Ikke så meget til, at lave mad 🙂 det er jeg faktisk ikke så vild med, men inspireret til at leve sundere. 

Lige nu sidder jeg og bladre i Oscar Umahro Cadogan´s bog Køkken revolution for hele familien. Det har været en rigtig dejlig jul og et godt nytår og der har ikke manglet noget, men nu må kosten ses efter og der skal laves et par justeringer. 

Denne bog indeholde dejlige velsmagende retter, så min (og familiens) kommende justering af kosten vil hente noget inspiration herfra. Men det skal være med udgangspunkt i vores nuværende kostvaner, ikke noget med at skulle ændre på det hele på en gang. Det har vi prøvet og det holder bare ikke i vores familie. Nej, det skal være små justeringer der giver os en lidt sundere, sjovere og mere velsmagende mad. 

19490535e2

2. januar 2009 at 22:00 11 kommentarer

Tilbageblik

Nytårsaften 2008/2009 var en dejlig aften i gode vennerslag. Der var kræset for alt og vi sluttede et dejligt år af på bedste måde. Jeg er klar til, at lade 2009 starte og hvis det bliver lige så smukt og farverigt som desserten nytårsaften så bliver det et skønt år!

dsc03853

1. januar 2009 at 20:52 6 kommentarer

Årets sidste dag

45-20070104154034Jeg vil gerne ønsker alle der læser med her: Et godt og lykkebringende nytår.

31. december 2008 at 07:46 9 kommentarer

Årets sidste…

møde med Mødregruppen anno 1999 er netop slut. Yngste og jeg har haft besøg af hele banden i formiddag. Hold da op hvor er det hyggeligt! Vi holder begge så meget af de dejlige timer i det selskab. Tusind tak til jer alle for de hyggelige timer vi har været sammen i 2008, vi glæder os allerede til 2009!

30. december 2008 at 12:16 2 kommentarer

Older Posts


Lidt om mig

Jeg er en kvinde på 38 år, gift og mor til 3 skønne piger på 18, 15 og 10 år. Udover os 5 hører der også 2 skønne hunde af racen Kromfohrländer og1 kat til familien. Du vil her på siden blive præsenteret for livet og alt hvad det indebærer, set fra mit univers.

Nye kommentarer

Kontakt

Du er velkommen til, at kontakte mig på: olinesunivers@gmail.com