Posts tagged ‘Haven’

Lummer søndag og lidt af hvert.

Forberedelserne til den kommende hverdag er nu ved, at være på plads. Der er sat struktur på livet her på matriklen igen, så godt som det nu lader sig gøre i vores familie:)

Jeg må indrømme, at efter en god lang ferie glæder jeg mig til, at komme tilbage til arbejdet igen imorgen.

Manden er lige nu ved, at give min bil en hovedrengøring. Det var virkelig tiltrængt efter 3 uger hvor jeg har kørt med børn med sand på tæerne og is i hænderne. Når han er færdig skinner den som ny og jeg er igen rent kørende.

Lige nu er luften lummer varm og trykkende – vi trænger til et ordentligt tordenskrald og en frisk regnbyge, så luften kan blive renset. Jeg håber på torden og regn, så luften er frisk inden sengetid!

DSC05697

9. august 2009 at 17:46 9 kommentarer

Tilbage til fortiden.

Engang for længe siden i en svunden fortid boede vi på en nedlagt landejendom og omgav om med alverdens forskellige dyr. Det var til stor glæde og engang imellem også til irritation for os alle. Et par af dyrene (kat og hund) har vi taget med i parcelboligen hvor de stadig spreder glæde og engang imellem også irritation:)

Nu er tiden så kommet til, at der her på matriklen lige midt i villakvarteret skal ske en udvidelse i dyrebestanden. Vi er klar til det og det håber vi så også, at naboerne er!

Vi skal have 3 høns i baghaven. Hundegården (som matriklens hunde aldrig har været i) skal ombygges til hønsegård og der skal bygges et fint nyt hønsehus til damerne. Materialerne til hønsehuset blev leveret fra trælasten igår, så nu kan manden godt gå igang med, at bygge.

Hvilken race de 3 damer skal være er vi stadig ikke helt sikre på. Men vi har jo også endnu lidt tid inden huset står færdigt, så vi kigger rundt på forskellige “hønsesider” og forsøger, at blive klogere på de forskellige racers særpræg.

DSC05644

1. august 2009 at 07:18 15 kommentarer

Et par timer.

Jeg er på vej på arbejde. Det bliver forhåbentlig en kort, men effektiv dag. Jeg skal lave et oplæg med power point og folder færdigt. . Jeg håber, at ordene vil flyde i de rigtige vendinger, så jeg kan få lavet materialet  og derefter holde weekend. 

Resten af familien har fri idag, så stemningen er som om det allerde var weekend, dvs. der soves på næsten alle værelser på dette tidspunkt:) 

Jeg har lige været på en tur rundt i haven med hundene. Alt er godt vådt efter nattens uvejr. 

God fredag til dig. 

DSC05369

22. maj 2009 at 07:32 9 kommentarer

Blomsterhav.

Lige nu er haven omgivet af det smukkeste brusende blomsterhav.

DSC05357

21. maj 2009 at 21:27 Skriv en kommentar


Lidt om mig

Jeg er en kvinde på 38 år, gift og mor til 3 skønne piger på 18, 15 og 10 år. Udover os 5 hører der også 2 skønne hunde af racen Kromfohrländer og1 kat til familien. Du vil her på siden blive præsenteret for livet og alt hvad det indebærer, set fra mit univers.

Nye kommentarer

Kontakt

Du er velkommen til, at kontakte mig på: olinesunivers@gmail.com