Archive for januar, 2010

Kursus.

Taskerne er pakket. Hjemmet strøget, børn og hunde klappet. Jeg er klar til et par dages kursus væk fra hjemmet. Tidspunktet er ikke velvalgt, men det var nu det var. Så jeg er retter ind og gør klar til afgang.

3 spændende dage med fokus på formidling venter forude.

Reklamer

25. januar 2010 at 10:03 2 kommentarer

Nærvær.

Lige nu er tiden til masser af nærvær og gode oplevelser IRL. Det betyder dog, at der er knap så meget aktivitet herinde på bloggen, men sådan er det i perioder. Jeg vender tilbage det siger erfaringen mig og jeg er dagligt forbi hos jer. Men bær over med mig hverdagen kræver nærvær:)

24. januar 2010 at 08:58 Skriv en kommentar

Ja det skal nok passe.

Dagen bringer en effektiv fokus på arbejdsopgaver og man sørger for at være velorganiseret. En gruppe er målrettede og der stilles krav.
Sådan lyder ordene i dagens horoskop på Facebook. Måske ikke den mest pålidelige kilde, men lige idag er det meget rammende. Dagens skal nemlig bruges til forberedelse af den kommende arbejdsuge. Jeg her erkendt, at der i disse uger ikke er tid nok i ugens løb til forberedelse, så weekenden må inddrages. For min gruppe af medarbejdere er målrettede og de har krav på en velorganiseret leder og det vil jeg efter bedste evne forsøge, at leve op til. Så når morgenens hygge omkring køkkenbordet er væk, så er det frem med arbejdscomputer og papirer. Men først skal morgenen trækkes lige lidt mere. Så jeg fylder kaffekoppen og nyder samværet omkring bordet med resten af familien – lige lidt endnu!
Hvad byder din søndag på?

17. januar 2010 at 09:33 2 kommentarer

Ugens sidste….

arbejdsdag er lige om hjørnet. Jeg begiver mig afsted og glæder mig vældig meget til jeg igen er hjemme! Weekend kom snart, kom hurtigt – jeg trænger!

15. januar 2010 at 06:31 3 kommentarer

Bare fordi…

Min søndag aften sluttede alt for sent og mandag morgen startede alt for tidligt. Så efter en lang arbejdsdag med store udfordringer, en tur i IKEA for, at bestille det nye køkken, i ILVA og kigge på lamper, sammenlagt 3 timers transport på sneglatte veje og en TO DO lister der syntes uendelig – ja, så vælger jeg at kapitulere i fat boy´en med en af smuksakkerne i favnen. Bare fordi de er lige inden for rækkevidde, total skønne og meget svære at modstå.

11. januar 2010 at 21:19 3 kommentarer

Hjælp søges…

Jeg søger en lækker taske/mappe der skal bruges til arbejde. Den skal kunne indholde papirer i A4 og have rum til mobil, kuglepenne, kalender o.lign. Den kan være i læder eller andet holdbart materiale. Har du et godt bud på en smart og samtidig anvendelig mappe der kan holde til det daglige slid?

10. januar 2010 at 18:53 3 kommentarer

Pivkoldt…

Hold da op hvor er der koldt udenfor. Vinden piver og sneen hvirvler rundt. Godt, at det meste af mit søndags program foregår indendøre.

Lige om lidt kommer mødregruppen anno 1999 på besøg. Hyggelige timer med en vending af “vores verden” er i udsigt. Jeg elsker timerne i det selskab. Ungerne er nu så store så de finder hurtigt sammen i leg på værelset, så dem hører vi ikke meget til:)

I eftermiddag kommer de (forhåbentligt) kommende huskøbere og ser huset. Så en lille hvid tornado sendes rundt efter frokost.

Resten af eftermiddagen skal bruges til læsning af materialet til den kommende efteruddannelse; Diplom i offentlig ledelse som starter på tirsdag.

Så for mit vedkommende er der en dejlig indedag i udsigt! Hvad byder din søndag på?

10. januar 2010 at 09:53 2 kommentarer

Ældre indlæg


Lidt om mig

Jeg er en kvinde på 38 år, gift og mor til 3 skønne piger på 18, 15 og 10 år. Udover os 5 hører der også 2 skønne hunde af racen Kromfohrländer og1 kat til familien. Du vil her på siden blive præsenteret for livet og alt hvad det indebærer, set fra mit univers.

Nye kommentarer

Kontakt

Du er velkommen til, at kontakte mig på: olinesunivers@gmail.com