Posts tagged ‘Vejret’

Sne.

Hurra sneen vælter ned over Djursland!

5. januar 2010 at 12:32 3 kommentarer

Regnvejrs mandag.

Det er et rigtigt efterårsvejr med regn og rusk idag. Stadig er morgenen mørk, men jeg har god tid idag. Operationen torsdag kræver, at jeg holder mig lidt i ro og derfor arbejder jeg hjemmefra idag. Det giver ro på morgenen og der er god tid i overskud. Så jeg har tid til en tur rundt i blogland og en ekstra kop kaffe.

Rigtig dejlig regnvejrs mandag til dig!

2. november 2009 at 07:46 6 kommentarer

Regnvåd lørdag.

Jeg har været tidligt igang denne lørdag morgen. Mellemste skulle køres til frisør, så der er styr på håret inden hun imorgen tager afsted på efterskole.

I nat var jeg oppe og agere chauffør for ældste og hendes veninder. Det er altid så hyggeligt, at hente en bil fuld glade feststemte unge mennesker. Sikke de snakker:)

Jeg syntes lørdagen allerede har været igang længe. Der er handlet, tøjet kører i vaskemaskinen og jeg sidder her med en kop friskbrygget kaffe. Støvsugeren skal lige luftes lidt her i formiddag og derefter er resten af dagen til fri rådighed.

Egentligt holder jeg meget af sådan et regnvejr som vi har idag. Det regner vedvarende og lige nu ser det ud som om det godt kunne blive heldagsregn. Jeg vil nyde, at tænde stearinlys rundt omkring i huset og hygge med en god bog i sofaen. Men jeg ville dog ønske, at kalenderen og vejret stemte overens. Kalenderen siger august og dermed stadig sommer, men vejret minder mest om efterår. Jeg skal nok få en hyggelig dag indendøre, men jeg ved, at der i denne weekend er mange udendørs arrangementer der er vældig afhængige af vejret. Det er ærgeligt, at vejret kan have så stor indflydelse på et ellers godt tilrettelagt arrangement, men hvem har lyst til, at sidde og lytte til god musik på en havnekaj i øsende regnvejr? Nej, vel!

Har regnen ændret på dine lørdags planer?

15. august 2009 at 10:39 3 kommentarer

Kajak vejr.

Endnu en skøn dag, at vågne op til. Solen skinner og vandet er helt stille. Det må nydes i fulde drag, så kajakkerne er gjort klar til en skøn dag på vandet. Lige om lidt er jeg sejlende langs kysten her på Norddjursland. Jeg kan ikke forestille mig en bedre måde, at bruge sådan en torsdag i august på:)

Rigtig dejlig solskinsdag til dig!

IMG_0345

6. august 2009 at 09:27 4 kommentarer

Skybrud…

har vi ikke haft, bare en skøn vedvarende regn. Dejligt, det var præcist hvad vi trængte til. Luften bliver renset og den fugtige varme der i de sidste par dage har hængt over os er drevet væk. Lige nu er luften udenfor kølig og frisk!

Jeg vil bruge dagen med lidt indendørs sysler, vasketøj, støvsugning, tørre lidt støv af hist og her osv. Derefter er det vist tid til, at besøge biblioteket og få fyldt depoterne op med ferielæsning. Måske kan jeg lokke et par af pigerne med?

Rigtig god torsdag til dig der læser med her!

DSC05569

23. juli 2009 at 12:11 5 kommentarer

Kunne vi …

ikke snart få et ordentligt tordenskrald og en frisk regnbyge, så luften igen kan blive til at holde ud?

22. juli 2009 at 17:25 3 kommentarer

Lørdag formiddag.

Jeg kan høre vindmøllerne på havnen her til morgen. Det betyder, at der blæser en mere end frisk vind. Det generer mig ikke det mindste idag. Jeg skal bruge et par timer i formiddag på, at arbejde. Derefter står den på indkøb og lidt rengøring. Yngste skal hentes fra overnatning hos en veninde og engang lige efter frokost kan weekenden rigtig sætte igang her på matriklen. 

Resten af lørdagen er uden planer og jeg er klar på, at indtage den i et roligt tempo og gerne med benene oppe:) 

Hvilke planer har du for lørdag?

23. maj 2009 at 08:32 9 kommentarer

Ældre indlæg


Lidt om mig

Jeg er en kvinde på 38 år, gift og mor til 3 skønne piger på 18, 15 og 10 år. Udover os 5 hører der også 2 skønne hunde af racen Kromfohrländer og1 kat til familien. Du vil her på siden blive præsenteret for livet og alt hvad det indebærer, set fra mit univers.

Nye kommentarer

Kontakt

Du er velkommen til, at kontakte mig på: olinesunivers@gmail.com