Posts tagged ‘Livet’

Pause.

Så er 4 “smuksakker” sendt ud i verden. Pu-ha det trækker tårer, at tage afsked med de skønne små. Jeg trækker vejret dybt og nyder en stille eftermiddag i selskab med en god film og lidt godt fra en betænksom hvalpekøber, imorgen går det løs igen.

Reklamer

15. februar 2010 at 15:22 4 kommentarer

Træk mig nu lige baglæns ind….

Livet suser afsted i øjeblikket og jeg forsøger efter bedste evne, at følge med. Jeg fokuserer på de “gode” oplevelser, satser på at være nærværende og tilstede i nuet samtidig med, at jeg koordinerer og planlægger i et væk. Det lykkedes, men i denne uge har jeg haft oplevelsen af, at der ikke skal mange forstyrrelser til før mit spinkle korthus vælter. Så nu er det vist på tide, at jeg selv trækker i bremsen og finder tilbage til “det gode liv”. Så jeg laver lige en grov sortering og prioritering – i den kommende weekend:)

Det der fylder mine tanker lige nu er; børn, ældstes opstart på uddannelse (YES), hundehvalpe, hussalg, istandsættelse af det kommende drømmehus, planlægning af den kommende flytning, arbejde (meget arbejde), motion (manglende tid), uddannelse (Den offentlige lederuddannelse) og ellers bare hverdagens små sysler.

Så regneskabet er egentligt meget enkelt – jeg skal bare bruge 4 timer mere i døgnet, så hænger det hele fint sammen.

Dette er så absolut ikke en klagesang for selv om der er fart på, så er livet skønt lige nu og jeg er sikker på, at den kommende tid bliver fantastisk.

3. februar 2010 at 07:06 2 kommentarer

Nyt fra hvalpekurven.

Hold da op hvor kan der gå meget tid med, at sidde og kigge på de skønne “smuksakker” i hvalpekurven. De trives og vokser dag for dag.

2. januar 2010 at 19:51 6 kommentarer

2010

Nyt år, nye muligheder… Nytårsfortsæt, ja masser og denne gang holder de:)

Lige nu nydes den stille morgen i et festramt hus. Yngste kryber sammen i sofaen med selskab af Karlson på taget, et tæppe og morgenmad. Mellemste og 3 venner sover stadig, de var ude længe og hilse det nye år velkommen. Manden min snupper også en ekstra time her til morgen, måske som kompentation for dem han ikke fik sovet i nat. Jeg nyder en kop friskbrygget Kusmi the og stilheden. Jeg glædes over en dejlig aften i naboers selskab. En stille hyggelig aften med god mad og vin og masser af snak og grin. Præcis sådan som jeg holder af, at fejre denne årets sidste aften.

Lige om lidt skal støvsugeren vist luftes en tur rundt i huset og sporerne fra aftenen bæres ud, men endnu er morgenen tidlig og der er plads til en ekstra kop the og en tur rundt i blogland.

Dagen er nogenlunde uden program. Men som altid 1. nytårsdag har jeg en aftale om noget skihop  og måske en lækkerlur på sofaen – uhm velkommen til 2010, mulighedernes år…

1. januar 2010 at 09:10 7 kommentarer

Jul i kurven.

Så blev det julemorgen efter en december hvor dagene er har været fyldt af gøremål. Men nu er den her, både julen og julestemningen. Træet er pyntet, de sidste gaver i hus og skabene er fyldte med maden til de kommende dage. Jo, nu er det endelig jul!

Jeg nyder den stille mørke morgen med friskbrygget kaffe i kruset. Pigerne sover. Manden er på vagt (6.45-19.00) og hundene nægter, at gå med ud så tidligt:) Så jeg udnytter chancen for bare, at sidde stille og nyde juletræet og de levende lys rundt i huset.

24. december 2009 at 07:23 11 kommentarer

Fødslen er igang….

og lige om lidt er kurven forhåbentligt fuld af lækre små Kromfohrländer hvalpe!

Sikke en dag:)

20. december 2009 at 20:42 5 kommentarer

December 2009

Tiden flyver og lige nu er jeg optaget af hverdagen og livet i almindelighed. Det betyder, at der lige nu løbes stærkt og timerne i døgnet er fyldte, at gøremål. Mit nye arbejde og transporten tager 10-12 timer i døgnet. Det er okay, sådan er det lige nu og jeg ved det bliver bedre – lige om lidt:)

Inden den kommende flytning kan komme på plads, skal huset laves istand, der skal bygges lidt om og bygges lidt til. Det tager tid, men hvor er det dejligt, at få mulighed for, at sætte sit eget præg på det der fremover skal være basen for familien. Der holdes byggemøder og koordineringsmøder med håndværkerne og lige efter jul går de for alvor igang. Jeg drømmer om indflytning i marts – og indtilvidere ser det ud til, at drømmen kan gå i opfyldelse.

Hunden er nu meget drægtig og vi venter hvalpe lige inden jul. Behøver jeg skrive, at vi glæder os?

Julen, ja den kræver jo også lige lidt tid. I år har det været på den gode måde. Vi har fået kombineret gaveindkøbene med et par hyggelige dage sammen i byen. Vi har været effektive, men har samtidig haft tid og overskud til, at kombinerer det med et par cafebesøg og tid til grin og snak. Vi mangler lige de sidste gaver, men der er jo også lang tid til jul:)

Lige nu er det 3 søndag i december. Her hos os er det stadig morgen, aftenen trak nemlig en smule ind i natten, så vi har brugt et par timer af morgenen til, at sove:) Dagen er fuld af løse planer, men intet er besluttet endnu, så jeg er spænd på hvad dagen bringer…. Nu vil jeg nyde den friske morgenkaffe og snakken omkring køkkenbordet! Rigtig dejlig søndag til dig.

13. december 2009 at 09:31 3 kommentarer

Ældre indlæg


Lidt om mig

Jeg er en kvinde på 38 år, gift og mor til 3 skønne piger på 18, 15 og 10 år. Udover os 5 hører der også 2 skønne hunde af racen Kromfohrländer og1 kat til familien. Du vil her på siden blive præsenteret for livet og alt hvad det indebærer, set fra mit univers.

Nye kommentarer

Kontakt

Du er velkommen til, at kontakte mig på: olinesunivers@gmail.com