Posts tagged ‘Udeliv’

MTB tur.

Idag går turen til Rebild bakker for, at cykle MTB. Ahr, jeg håber at benene holder:)

22. august 2009 at 09:42 6 kommentarer

Regnvåd lørdag.

Jeg har været tidligt igang denne lørdag morgen. Mellemste skulle køres til frisør, så der er styr på håret inden hun imorgen tager afsted på efterskole.

I nat var jeg oppe og agere chauffør for ældste og hendes veninder. Det er altid så hyggeligt, at hente en bil fuld glade feststemte unge mennesker. Sikke de snakker:)

Jeg syntes lørdagen allerede har været igang længe. Der er handlet, tøjet kører i vaskemaskinen og jeg sidder her med en kop friskbrygget kaffe. Støvsugeren skal lige luftes lidt her i formiddag og derefter er resten af dagen til fri rådighed.

Egentligt holder jeg meget af sådan et regnvejr som vi har idag. Det regner vedvarende og lige nu ser det ud som om det godt kunne blive heldagsregn. Jeg vil nyde, at tænde stearinlys rundt omkring i huset og hygge med en god bog i sofaen. Men jeg ville dog ønske, at kalenderen og vejret stemte overens. Kalenderen siger august og dermed stadig sommer, men vejret minder mest om efterår. Jeg skal nok få en hyggelig dag indendøre, men jeg ved, at der i denne weekend er mange udendørs arrangementer der er vældig afhængige af vejret. Det er ærgeligt, at vejret kan have så stor indflydelse på et ellers godt tilrettelagt arrangement, men hvem har lyst til, at sidde og lytte til god musik på en havnekaj i øsende regnvejr? Nej, vel!

Har regnen ændret på dine lørdags planer?

15. august 2009 at 10:39 3 kommentarer

Årets høst.

Jeg har store forventninger til årets pærehøst her på matriklen:) Hele 3 stk. hænger det i det lille vindskæve træ! Det gør vist ikke noget, at træet skal fældes til fordel for en bålplads, men først når høsten er i hus!

DSC05700

12. august 2009 at 20:10 6 kommentarer

Lørdag.

Med farer for, at lyde som et par andre indlæg i denne uge vil jeg igen sige; Sikke en skøn morgen!

Dagen idag skal bruges til, at fejre fødselsdag for et par familiemedlemmer. Først formiddagskaffe kl. 10 for nevøen der er fyldt 3 år og til aften skal vi fejre svigerinden der har fødselsdag i dag.

Vi har et par timer midt på dagen og mon ikke de skal bruges til en tur på stranden? De sidste par dages varme har opvarmet vandet her ved kysten, så vi igen kan bade. Så jeg tror vi smutter en tur i bølgen blå i eftermiddag.

Hvilke planer har du for lørdagen?

IMG_0547

8. august 2009 at 08:33 8 kommentarer

Kajak vejr.

Endnu en skøn dag, at vågne op til. Solen skinner og vandet er helt stille. Det må nydes i fulde drag, så kajakkerne er gjort klar til en skøn dag på vandet. Lige om lidt er jeg sejlende langs kysten her på Norddjursland. Jeg kan ikke forestille mig en bedre måde, at bruge sådan en torsdag i august på:)

Rigtig dejlig solskinsdag til dig!

IMG_0345

6. august 2009 at 09:27 4 kommentarer

Havebilleder.

Jeg bor ganske tæt på vandet uden, at have havudsigt. Men tæt nok på til, at jeg kan høre, dufte og fornemme havet og desværre også tæt nok på til, at min “havejord” består af sand. Der er gentagne gange kørt god jord på, men efter et par år er det forsvundet ned i sandet og er pist væk fra der hvor der er brug for det. Det gør det rigtig svært, at være plante i min have. Stauderne og ja selv græsplænen har svært ved, at gro og få næring nok ud af den sandjord.

Jeg holder meget af min have og bruger den dagligt året rundt. Men i det sidst år har det irriteret mig rigtig meget, at det skal være så svært at få selv den mest taknemmelige staude til, at gro og vokse derude. Løsningen – ja det har jeg nu bestilt en havearkitekt til, at finde for mig og har i formiddag kommer hun og skal præsentere sit forslag for hele familien. Jeg glæder mig som et lille barn til, at se hvad hun foreslår som mulighed i vores have. Opgaven har været enkel, der skal være plads til, at familien kan “leve vores sommerliv” i haven. Der skal være en stor terrasse med plads til køkken- og udeliv. Der skal være plads til pigernes leg. Der skal være plads til hundene og måske et par høns og så skal der være stauder. Masser af stauder til glæde for øjet i hele sommeren og til afskårne blomster i vaser.

Om 1 time kommer hun og jeg glæder mig:)

IMG_0305

28. juli 2009 at 09:01 10 kommentarer

Faster og ferie…

Så er det sket, jeg er blevet Faster til en skøn stor dreng. Min bror, der havde været meget i tvivl om han kunne deltage i fødslen, klarede det flot og var med under hele forløbet. Det betyder til gengæld så, at jeg ikke var med.

De sidste par dage har vi været turister på Fyn, Tåsinge og Langeland.  Vi har besøgt en del af landet hvor vi kommer alt for sjældent. Men hvor er der dejligt dernede. Lørdag brugte vi på Valdemars slot på Tåsinge “inviteret” indenfor i Baronessen stuer. Smuk indretning og arkitektur, jeg elsker disse store herregårde og slotte. Da vi var færdig indendøre var regnen stoppet og vi gik en tur rundt i parken og nød den skønne udsigt over vandet.

Derfra gik turen til Odense og en gåtur i de små gader omkring H.C Andersens hus. Også her var arkitekturen betagende og absolut et besøg værd. Jeg bliver dog en smule forlegen når man går der i de små gader, det er så svært, at lade være med at kigge på vinduerne i alle de skønne huse. Men mon ikke det er en del af de gener man må påregne når man køber bolig lige midt i en turistattraktion?

Nu er vi igen landet hjemme på matriklen og lader op til endnu 3 ugers ferie uden planer.

Valdemars slot.

Valdemars slot.

19. juli 2009 at 13:35 10 kommentarer

Ældre indlæg


Lidt om mig

Jeg er en kvinde på 38 år, gift og mor til 3 skønne piger på 18, 15 og 10 år. Udover os 5 hører der også 2 skønne hunde af racen Kromfohrländer og1 kat til familien. Du vil her på siden blive præsenteret for livet og alt hvad det indebærer, set fra mit univers.

Nye kommentarer

Kontakt

Du er velkommen til, at kontakte mig på: olinesunivers@gmail.com