Posts tagged ‘Husdyr’

Jul i kurven.

Så blev det julemorgen efter en december hvor dagene er har været fyldt af gøremål. Men nu er den her, både julen og julestemningen. Træet er pyntet, de sidste gaver i hus og skabene er fyldte med maden til de kommende dage. Jo, nu er det endelig jul!

Jeg nyder den stille mørke morgen med friskbrygget kaffe i kruset. Pigerne sover. Manden er på vagt (6.45-19.00) og hundene nægter, at gå med ud så tidligt:) Så jeg udnytter chancen for bare, at sidde stille og nyde juletræet og de levende lys rundt i huset.

Reklamer

24. december 2009 at 07:23 11 kommentarer

December 2009

Tiden flyver og lige nu er jeg optaget af hverdagen og livet i almindelighed. Det betyder, at der lige nu løbes stærkt og timerne i døgnet er fyldte, at gøremål. Mit nye arbejde og transporten tager 10-12 timer i døgnet. Det er okay, sådan er det lige nu og jeg ved det bliver bedre – lige om lidt:)

Inden den kommende flytning kan komme på plads, skal huset laves istand, der skal bygges lidt om og bygges lidt til. Det tager tid, men hvor er det dejligt, at få mulighed for, at sætte sit eget præg på det der fremover skal være basen for familien. Der holdes byggemøder og koordineringsmøder med håndværkerne og lige efter jul går de for alvor igang. Jeg drømmer om indflytning i marts – og indtilvidere ser det ud til, at drømmen kan gå i opfyldelse.

Hunden er nu meget drægtig og vi venter hvalpe lige inden jul. Behøver jeg skrive, at vi glæder os?

Julen, ja den kræver jo også lige lidt tid. I år har det været på den gode måde. Vi har fået kombineret gaveindkøbene med et par hyggelige dage sammen i byen. Vi har været effektive, men har samtidig haft tid og overskud til, at kombinerer det med et par cafebesøg og tid til grin og snak. Vi mangler lige de sidste gaver, men der er jo også lang tid til jul:)

Lige nu er det 3 søndag i december. Her hos os er det stadig morgen, aftenen trak nemlig en smule ind i natten, så vi har brugt et par timer af morgenen til, at sove:) Dagen er fuld af løse planer, men intet er besluttet endnu, så jeg er spænd på hvad dagen bringer…. Nu vil jeg nyde den friske morgenkaffe og snakken omkring køkkenbordet! Rigtig dejlig søndag til dig.

13. december 2009 at 09:31 3 kommentarer

Lille kat på vejen der…

Da yngste og jeg cyklede tur på landevejen idag stak en lille killing hovedet frem fra rabatten. Den miav´ede så hjerteskærende, at vi var nødt til, at stoppe og vende om. Der sad en lille meget tynd killing med store øjne og kiggede på os og miavede gennemtrængende. Min første tanke var “nårh den er da meget sød – lad os cykle videre”. Men yngste der er dyre elsker smed straks cyklen og var henne og age det lille kræ. Da den kom helt frem af græsset kunne vi se, at den var meget tynd og havde et sår på indersiden af det ene bagben og stadig miavede den så det skar i vores ører og hjerter.

Yngste var klar “den kan ikke bliver her mor”. Og hun havde jo ret. Det lille kræ var alt for tynd og ville ikke kunne klare sig der i vejsiden. Men hvad gør vi så, vi HAR kat og skal ikke have flere – og desuden var vi på cykel! Så jeg fik overtalt yngste til, at sætte killingen ind i græsset igen og så cyklede vi hjemad.

Hjemme kontaktede jeg Dyrenes beskyttelse og fik en aftale med Ørsted kattehjem om, at vi kunne komme med killingen imorgen formiddag. Da den aftale var på plads og yngste var forklaret, at det kun var i nat, at killingen skulle være hos os, så kørte vi afsted i bil og hentede den.

Killingen er nu på vores værksted hvor yngste har sørget for mad, sovekasse og kattebakke til den og imorgen kører vi den til Dyrenes beskyttelse så de kan passe på den og lade den tilse af en dyrelæge.

Yngste – hun har allerede døbt det lille kræ Felix og hun kunne sagtens se ham blive boende her! Men nej, vi HAR kat, hunde og høns på vej og det er mere end rigeligt. Men sød det er han da – ham Felix.

DSC05708

13. august 2009 at 19:02 7 kommentarer

Månesyge.

Jeg har igennem flere år haft svært ved, at sove når det er fuldmåne og denne gang er ingen undtagelse. Men skidt jeg har ferie og det er okay, at læse et par timer om natten og så sove lidt længere om morgen. Jeg klarer mig.

Men vores kat skaber sig helt tosset her i aften. Den løber rundt oppe på taget og helt op på skorstenen? Mon katte også kan blive ramt af månesyge eller er den bare blevet helt skingrende skør?

6. august 2009 at 23:02 7 kommentarer

Tilbage til fortiden.

Engang for længe siden i en svunden fortid boede vi på en nedlagt landejendom og omgav om med alverdens forskellige dyr. Det var til stor glæde og engang imellem også til irritation for os alle. Et par af dyrene (kat og hund) har vi taget med i parcelboligen hvor de stadig spreder glæde og engang imellem også irritation:)

Nu er tiden så kommet til, at der her på matriklen lige midt i villakvarteret skal ske en udvidelse i dyrebestanden. Vi er klar til det og det håber vi så også, at naboerne er!

Vi skal have 3 høns i baghaven. Hundegården (som matriklens hunde aldrig har været i) skal ombygges til hønsegård og der skal bygges et fint nyt hønsehus til damerne. Materialerne til hønsehuset blev leveret fra trælasten igår, så nu kan manden godt gå igang med, at bygge.

Hvilken race de 3 damer skal være er vi stadig ikke helt sikre på. Men vi har jo også endnu lidt tid inden huset står færdigt, så vi kigger rundt på forskellige “hønsesider” og forsøger, at blive klogere på de forskellige racers særpræg.

DSC05644

1. august 2009 at 07:18 15 kommentarer

Plantetid eller?

Jeg ville egentlig gerne have plantet lidt i krukkerne her i påsken, men pladsen var optaget…

dsc04932

13. april 2009 at 18:48 7 kommentarer

En tur til Djævleøen:)

Huset summer og vi er snart klar til afgang. Dagen byder på en tur til “Djævleøen”. Hvad vi skal er endnu en hemmelighed, men hold da op hvor vi glæder os:)

Kan du have en rigtig dejlig lørdag!

28. marts 2009 at 06:46 6 kommentarer

Ældre indlæg


Lidt om mig

Jeg er en kvinde på 38 år, gift og mor til 3 skønne piger på 18, 15 og 10 år. Udover os 5 hører der også 2 skønne hunde af racen Kromfohrländer og1 kat til familien. Du vil her på siden blive præsenteret for livet og alt hvad det indebærer, set fra mit univers.

Nye kommentarer

Kontakt

Du er velkommen til, at kontakte mig på: olinesunivers@gmail.com