Posts tagged ‘Sygdom’

Regnbuehindebetændelse igen, igen, igen…..

Jeg er endnu engang ramt af regnbuehindebetændelse i venstre øje. Det betyder øjendråber i en lind strøm og daglige kontroller på øjenafdelingen på Kommune hospitalet i Århus. Jeg er i de bedste hænder, men hold da op hvor er det anstrengende at være ramt igen.

Sidste gang jeg havde det blev jeg udredt og man fandt frem til, at jeg havde vævstypen HLA-B27 og det var det der giver mig en særlig risiko for regnbuehindebetændelse. Der er ingen kur eller noget jeg kan gøre for, at undgå disse angreb. Det eneste jeg kan gøre er, at søge hurtig lægehjælp og komme igang med dråberne når angrebet sætter ind. Så det gør jeg så…

18. februar 2010 at 21:57 3 kommentarer

Måske sidste fridag…

Imorges vågnede jeg med en hals der var endnu mere ru end den jeg gik i seng med i aftes. Temperaturen er også steget lidt, ikke helt feber, bare varm og øv.

Udenfor dalen sneen flot ned. Jeg holder sofaen idag og håber på, at mit helbred imorgen er klar til årets første arbejdsdag. Jeg har mange ting på programmet og vil ikke starte året med en sygedag. Så nu brygges der the og slappes af!

Rigtig god søndag til dig.

3. januar 2010 at 10:21 6 kommentarer

Hjemmedag.

Yngste og jeg har været hjemme idag. Hun vågnede i nat og havde store smerter i maven. Efter et par timer med smerter (og snak med vagtlægen) faldt hun i søvn og sov til i morgen. Da var hun stadig øm og træt. Formiddagen har hun brugt på sofaen og nu er hun frisk igen. Hvad det var hun fejlede ved jeg ikke, men jeg håber da ikke hun skal opleve det igen. Det er skrækkeligt, når ungerne har ondt.

Eftermiddagen har budt på regn, regn og regn. Så vi holder os indendøre. Vi har hygget i køkkenet og fået bagt brød til skolemad. Nu trækker sofaen igen og vi smutter derind med friskbagte boller og kakao.

IMG_0862

3. september 2009 at 16:16 11 kommentarer

I disse tider…

Ja, det var vel nærmest forventeligt, at jeg skulle rammes af en god gang influenza. Men sådan noget kommer altid på det forkerte tidspunkt. Jeg har da absolut ikke tid til, at holde mig i ro og blive i min seng lige nu. Jeg skal jo…. Nej, jeg skal absolut ingenting – det kan jeg tydeligt mærke på min krop. Jeg skal forholde mig i ro, sove og drikke meget vand. Forhåbentligt går det hurtigt over igen, for jeg har simpelthen ikke tålmodighed til, at være sat “ud af spillet” i flere dage i træk. Men sådan er det lige idag. Dagen aftaler er aflyst og jeg holder mig i sengen – bare idag!

26. august 2009 at 12:21 6 kommentarer

Meget om ørerne.

Lige nu er jeg inde i en periode hvor der er lige lovligt “meget om ørerne”. Faktisk syntes jeg selv, at det er lige i overkanten med det tempo jeg må holde for, at nå det hele. D-vitamin mangel og nu en kæmpe forkølelse har absolut ikke gjort det lettere, at holde tempoet og opgaverne i gang. 

Men idag er der en kærkommen helligdag næsten midt i ugen. Jeg har absolut ingen planer og kan gøre præcis som jeg har lyst til. Jeg tror det bliver hygge herhjemme, lidt hjemlige sysler og måske kigge lidt på et par arbejdsopgaver, ikke fordi jeg skal idag, men fordi jeg har lyst og ved, at det vil lette i de kommende dage. 

Dagen er startet sent og tempoet er roligt, ah det var lige hvad jeg trængte til. Hvilke planer har du for idag?

IMG_0097

21. maj 2009 at 09:29 8 kommentarer

D-vitamin mangel.

Vitamin D er vigtigt for dine muskler

Af læge, Ph.D., Henning Glerup, Medicinsk afd. C, Århus Amtssygehus

For blot 15 år siden herskede der ikke enighed blandt eksperter, om hvorvidt kalktilskud var af betydning for knoglerne. Nu er alle enige om, at kalk og D-vitamin udgør et fundament i forebyggelsen af knogleskørhed – fra vugge til grav.

Det er almindeligt kendt, at vitamin D har stor betydning for kroppens optagelse af kalk fra tarmen og dermed er vigtig for at sikre kroppen den mængde kalk, der er nødvendig for at vedligeholde knoglesystemet. Mindre kendt er det, at vitamin D også er nødvendig for at sikre normal muskelfunktion.

Muskulære symptomer ved vitamin D mangel
I svære tilfælde af vitamin D mangel kan der ses udtalt muskelkraftnedsættelse specielt i de vægtbærende lårmuskler, men også i skulder-nakke muskler. Symptomerne kommer typisk snigende over måneder til år efterhånden, som patientens vitamin D mangel forværres. I de sværeste tilfælde kan muskelkraftnedsættelsen blive så udtalt, at patienten til sidst dårligt er i stand til at gå. Andre typiske klager er vanskelighed ved at gå på trapper eller at rejse sig fra en stol uden støtte.

Også mindre udtalt vitamin D mangel kan give anledning til muskelsymptomer. De almindeligste debutsymptomer er almen træthed, diffuse muskelsmerter lokaliseret til specielt lår, læg og skulder-nakke muskler, samt eventuelt krampetendens i arme eller ben og prikkende, stikkende, brændende eller sovende fornemmelse i fødder og hænder. I visse tilfælde kan der endvidere ses ledsmerter og dybe borende knoglesmerter. Symptomerne kan meget let forveksles med diverse gigtlidelser, og det er da heller ikke ualmindeligt, at patienterne har gennemgået et gigtudredningsprogram før den korrekte diagnose stilles.

I en undersøgelse, som vi netop har gennemført på Århus Amtssygehus, har vi kunnet dokumentere, at selv mindre udtalt vitamin D mangel giver anledning til muskelkraftnedsættelse. Specielt bliver evnen til at foretage hurtige, præcise og kraftfulde muskelbevægelser nedsat. Konsekvensen heraf kan naturligvis være, at personer med vitamin D mangel lettere falder og derved pådrager sig f.eks. et hoftebrud. 

I overensstemmelse hermed har amerikanske og franske undersøgelser vist, at forebyggende behandling i form af 800 IE vitamin D og 1000 – 1200 mg calcium dagligt til ældre personer er i stand til at reducere hyppigheden af hoftebrud med op til 43%. Vore undersøgelser har vist, at normalisering af vitamin D mangel med højdosis vitamin D behandling resulterer i en betydelig forbedring af muskelkraft og af musklernes hurtighed. Efter 6 måneders behandling har flertallet opnået normal muskelfunktion, omend der er store individuelle forskelle. Flertallet angiver en betydelig forbedring efter 1-2 måneder, mens andre først er helt normaliserede efter 1 år. Samtidig med forbedringen i muskelfunktionen svinder muskelsmerter, muskelkramper og føleforstyrrelser stort set konsekvent under behandlingen.

Lidt om vitamin D
Den vigtigste kilde til vitamin D er sollys. Når huden udsættes for direkte sollys dannes vitamin D ud fra 7-dehydro-cholesterol. Sollyset vil normalt hos en yngre person let kunne dække kroppens behov for vitamin D. Med alderen nedsættes hudens evne til at danne vitamin D, således at en 70 årig kun har ca 25-30 % af den kapacitet, som en 20 årig har. Man bliver derfor med alderen mere afhængige af den mængde vitamin D, som man indtager med føden. Dansk mad er generelt meget fattig på vitamin D (gennemsnitligt 2,5 µg / 100 IE dagligt), og selv ved indtagelse af store mængder fed fisk er det ikke muligt at opnå en tilstrækkelig mængde vitamin D (800 – 1000 IU dagligt) til at sikre sig mod vitamin D mangel udelukkende via kosten. Man bliver derfor med alderen afhængig af vitamin D kosttilskud, hvis vitamin D mangel skal undgås.

Vitamin D gennemgår nogle vigtige omdannelser i lever og nyrer, der resulterer i dannelsen af vitamin D’s mest aktive form: 1,25-dihydroxyvitamin D. Vitamin D medierer deres effekt via såkaldte vitamin D receptorer, der nu er identiferet på flertallet af kroppens celletyper: tarmceller, nyreceller, muskelceller, hudceller, immunsystemets celler m.fl. I overensstemmelse hermed er der efterhånden dokumenteret vigtige effekter af vitamin D på de fleste vævstyper. I muskelvævet ser det ud til, at vitamin D er vigtig for regulationen af cellernes kalkindhold, der er af afgørende betydning for muskelkontraktionen. Desuden er vitamin D vigtig for musklernes energiproduktion og musklernes proteinsammensætning. Musklerne er sammensat af flere typer muskelfibre. Ved vitamin D mangel skrumper de hurtige og kraftfulde type II fibre, hvilket formentlig er forklaringen på den mindre muskelstyrke og hurtighed i muskelbevægelserne.

Hvem har risiko for at udvikle vitamin D mangel?
Idet solen er den vigtigste kilde til vitamin D, er det ganske forståeligt, at individer, der ikke udsættes for regelmæssig soleksposition, har en øget risiko for at udvikle vitamin D mangel. Hos arabiske kvinder bosat i Danmark, en gruppe der ofte går tildækket når de er ude, fandt vi således svær vitamin D mangel hos 85 %. Hele 88 % af de arabiske kvinder klagede over diffuse muskelsmerter og kraftnedsættelse. Også hos arabiske mænd og hos arabiske kvinder, der ikke bærer slør, fandt vi tegn til vitamin D mangel. Dette tilskriver vi, at arabere i kraft af deres kultur og traditioner så vidt muligt undgår direkte sollys.

Som nævnt ovenfor har ældre en nedsat kapacitet for vitamin D syntese i huden. Det er klart, at dette i sig selv gør ældre til en risikogruppe for udvikling af vitamin D mangel. Adskillige faktorer er med til at øge denne risiko. For det første har ældre en tendens til at skærme sig mere mod solen end yngre individer, – dette til trods for at de faktisk har et større behov for soleksposition, hvis de skal dække deres vitamin D behov af den vej. En del ældre bliver med tiden dårligt gående, og kommer som følge heraf sjældent ud i solen. Herved er der mulighed for, at der opstår en ond cirkel, hvor den ældre udvikler vitamin D mangel og som følge heraf får muskelsymptomer, for til sidst at blive så dårligt gående, at de ikke kan gå ud uden hjælp.

Hvis man som ældre har en altan eller lignende, er det en god ide at sætte sig i solen cirka 1/2 time hver dag. Hvis man skal danne vitamin D i huden, er det nødvendig med soleksposition direkte på huden, men man skal naturligvis altid undgå solskoldning. Soleksposition gennem en glasrude eller gennem hud, der er smurt med sololie (faktor 8) giver ingen vitamin D produktion. I vinter halvåret (1. november – 1. april) hænger solen i øvrigt så lavt på himlen i Danmark, at den ikke giver anledning til nogen vitamin D produktion.

Personer med nedsat nyrefunktion kan også have en nedsat evne til at foretage nogle vigtige omdannelser af vitamin D i nyrerne. Dette kan også give anledning til en form for vitamin D mangel betinget muskelsvækkelse.

Personer, der tidligere har fået operation for mavesår med fjernelse af en del af mavesækken (Bilroth II), absorberer vitamin D dårligere og har derfor øget risiko for vitamin D mangel. Det samme gælder for personer med glutenintolerens (cøliaki) og sygdomme med fedt malabsorption fra tarmen.

Behandling med visse typer epilepsi medicin (bl.a. Fenytoin og Fenemal) kan give øget nedbrydning af vitamin D i leveren og derved give anledning til vitamin D mangel.

Hvordan stiller man diagnosen “Vitamin D mangel betinget myopati”?
Som anført i indledningen er de typiske symptomer: almen træthed, diffuse muskelsmerter i lår, lægge samt skulder- nakkeåg, muskelkramper og snurrende, sovende eller brændende fornemmelse i hænder og fødder. Disse symptomer kan i typiske tilfælde hjælpe lægen på rette spor, men på den anden side kan de meget let forveksles med en række andre sygdomme, især gigtsygdomme. Hertil kommer, at vores viden omkring vitamin D’s betydning er af ret ny dato, og man kan derfor ikke forvente, at alle læger kender til de typiske kliniske klager. Hvis man skal stille diagnosen, er det nødvendigt at foretage to blodanalyser: 25-hydroxy-vitamin-D og PTH (parathyroideahormon). 25-hydroxyvitamin D er kroppens lagerform af vitamin D, og denne analyse siger derfor noget om kroppens vitamin D indhold. 25-hydroxy-vitamin D bør ligge på 25 nmol/l (10 ng/ml) eller derover. En forhøjet værdi af PTH kan tyde på en sværere vitamin D mangel, og kan være med til at hjælpe lægen med at afgøre, hvor længe og med hvor store doser vitamin D patienten skal behandles.

Behandling og forebyggelse
Vores forskning i vitamin D’s betydning for musklerne giver endnu et argument for at sikre forebyggende vitamin D behandling til ældre og andre risikogrupper. Vitamin D behandling til de arabiske kvinder med svær vitamin D mangel resulterede i 25% øgning i muskelkraften efter 3 måneder, og efter 6 måneder var deres muskler lige så hurtige og næsten lige så stærke som aldersmatchede danske kvinder. I gruppen af ældre danskere har vi undersøgt en gruppe patienter med hoftebrud og sammenlignet dem med alders, køns, højde og vægt matchede kontroller, der var indlagt til operation for lidelse i mave-tarmsystemet. Vi fandt som ventet lavere vitamin D indhold i blodet hos hoftebrudspatienterne, der også havde svagere og langsommere muskler end kontrolpersonerne. Dette fund indicerer kraftigt, at vitamin D mangel betinget muskelsvækkelse kan være medvirkende årsag til fald og dermed hoftebrud. Man kan derfor argumentere for, at alle ældre over f.eks. 65 år bør sættes i forebyggende vitamin D behandling. Ud over en reduktion i antallet af hoftebrud vil man formentlig se en forbedring i de ældres almen befindende med færre muskelsmerter og mindre træthed.

Den forebyggende behandling bør bestå af et dagligt kosttilskud af vitamin D på 800 – 1000 IE (20 – 25µg). Denne dosis er sikker og absolut uden forgiftningsrisiko. Større doser bør aldrig indtages uden at det er aftalt med en læge. For praktiske årsager skal anføres, at hvis man allerede igennem længere tid har været i forebyggende behandling med vitamin D i de anførte doser, er der stort set ingen risiko for at man lider af vitamin D mangel, og der er derfor heller ingen grund til at lave videre undersøgelser med blodprøver.

I tilfælde hvor blodprøverne har afsløret alvorlig vitamin D mangel, skal der behandles med større doser vitamin D, der kan gives enten som indsprøjtninger eller som nogle meget koncentrerede vitamin D dråber. Behandlingen, der typisk vil strække sig over 3 – 6 måneder, skal altid styres af en læge.

Kilde:http://www.kropogkost.dk/knogleskoerhed/vitamin-der-vigtigt-for-dine-mu.htm

Efter en lind strøm af blodprøver, MR-scanning og koloskopi så er svaret, at jeg lider af D-vitamin mangel! 

Jeg er super lettet og forundret, hvordan kan det ske?

Behandlingen er iværksat og første dosis D-vitamin er sprøjtet ind. Nu følger daglig indtag af højdosis piller med D-vitamin, inden næste blodprøve om 10 dage og kontrol sidst i maj. 

Jeg er sikker på, at med masser af søvn og indtag af D-vitamin skal jeg nok få fyldt depoterne op igen:)

 

8. maj 2009 at 13:04 16 kommentarer

Justering.

Mit “nye” liv med daglige fysiske aktiviteter kan idag mærkes på min astma. Aldrig før har jeg måtte melde fra pga. astma, men idag har jeg gjort det. Jeg er så træt, at det nærmere sig udmattelse og det er min ellers velbehandlede astma der har skylden tror jeg. 

Jeg har i mange år haft høfeber og igennem de sidste 15 år også astma. Begge dele har efter lidt indkøringsvanskeligheder været meget velbehandlet og jeg har jeg blot taget min daglige medicin har der ikke været nogle gener. Men i den sidste tid har jeg været tiltagende træt og efter cykelturen igår var det tydeligt, at det ikke blot var en almindelig træthed. 

Så idag er trukket ud af kalender, jeg er hjemme og har bestilt tid hos lægen i eftermiddag, så min medicin kan blive justeret.

4. maj 2009 at 08:47 Skriv en kommentar

Ældre indlæg


Lidt om mig

Jeg er en kvinde på 38 år, gift og mor til 3 skønne piger på 18, 15 og 10 år. Udover os 5 hører der også 2 skønne hunde af racen Kromfohrländer og1 kat til familien. Du vil her på siden blive præsenteret for livet og alt hvad det indebærer, set fra mit univers.

Nye kommentarer

Kontakt

Du er velkommen til, at kontakte mig på: olinesunivers@gmail.com