Posts tagged ‘Sundhed’

Meget om ørerne.

Lige nu er jeg inde i en periode hvor der er lige lovligt “meget om ørerne”. Faktisk syntes jeg selv, at det er lige i overkanten med det tempo jeg må holde for, at nå det hele. D-vitamin mangel og nu en kæmpe forkølelse har absolut ikke gjort det lettere, at holde tempoet og opgaverne i gang. 

Men idag er der en kærkommen helligdag næsten midt i ugen. Jeg har absolut ingen planer og kan gøre præcis som jeg har lyst til. Jeg tror det bliver hygge herhjemme, lidt hjemlige sysler og måske kigge lidt på et par arbejdsopgaver, ikke fordi jeg skal idag, men fordi jeg har lyst og ved, at det vil lette i de kommende dage. 

Dagen er startet sent og tempoet er roligt, ah det var lige hvad jeg trængte til. Hvilke planer har du for idag?

IMG_0097

21. maj 2009 at 09:29 8 kommentarer

Justering.

Mit “nye” liv med daglige fysiske aktiviteter kan idag mærkes på min astma. Aldrig før har jeg måtte melde fra pga. astma, men idag har jeg gjort det. Jeg er så træt, at det nærmere sig udmattelse og det er min ellers velbehandlede astma der har skylden tror jeg. 

Jeg har i mange år haft høfeber og igennem de sidste 15 år også astma. Begge dele har efter lidt indkøringsvanskeligheder været meget velbehandlet og jeg har jeg blot taget min daglige medicin har der ikke været nogle gener. Men i den sidste tid har jeg været tiltagende træt og efter cykelturen igår var det tydeligt, at det ikke blot var en almindelig træthed. 

Så idag er trukket ud af kalender, jeg er hjemme og har bestilt tid hos lægen i eftermiddag, så min medicin kan blive justeret.

4. maj 2009 at 08:47 Skriv en kommentar

Overskud.

Pigerne og jeg har ferie hele ugen. Det er en fantastisk fornemmelse, at sidde er mandag formiddag og kigge frem mod en uge totalt uden planer. Det giver mulighed for… ja, vi kan gøre lige præcist hvad vi har lyst til og brug for. Jeg elsker den slags ferie. Det giver mig mulighed for, at fylde ind på “livskvalitet kontoen”. 

Vi har ikke nogen store hængepartier lige nu, så det er indskud fra første feriedag.

6. april 2009 at 10:13 8 kommentarer

Selvbillede eller selvbedrag.

Jeg er inde i en proces hvor jeg skal ændre mit billede af mig selv. Fra, at være aktiv “sofarytter” skal jeg have ændret billedet til, at jeg nu er et aktiv menneske der bevæger mig dagligt for, at bevare min krop og forbi jeg syntes det er sjovt. 

Men det er ikke så ligetil, at overbevise mig om noget:) Jeg ved, at jeg er på rette vej og nu er aktiv hverdag. Jeg kan mærke på kroppen, at den langsom bliver stærkere og stærkere, jeg får fokus på områder jeg ikke har haft kontakt med i flere år og jeg kan mærke hvordan humøret stiger. 

dsc04646

Men stadig har jeg sådan en lille nisse der sidder på skulderen og hvisker mig i øret. “Ja, ja det kan godt være du ser dig selv som aktiv, men vi ved jo hvordan der er”. 

Jeg ved, at det tager tid. Men jeg kan heldigvis også nogle teknikker til, at holde fast i det billede jeg gerne vil have. Så jeg skal nok på sigt vinde denne indre kamp. 

Har du prøvet, at ændre vaner og med hvilket resultat?

5. april 2009 at 08:26 5 kommentarer

Forårsfornemmelser og gode ben:)

Det er hvad jeg har idag! Manden har fået mig overtalt til, at købe en Mountainbike og den er afprøvet i skoven. Jeg må give mig og indrømme, at det var skide sjovt – og jeg tror jeg har fundet en ny motionsform, hvor både krop og sind bliver rørt. 

Vi har cyklet afsted på smalle skovstier, langs vandet og på stranden. Jeg har fået kontakt med muskler jeg havde glemt jeg havde og jeg har mærket pulsen i et sjældent højt tempo. Det var fantastisk og jeg glæder mig til næste tur.

4. april 2009 at 21:36 6 kommentarer

Midtvejs status

Jeg har haft min skridttæller på hele dagen. Jeg er netop kommet hjem fra arbejde og den står på 5767 skridt. Det er faktisk mere end jeg havde forestillet mig for jeg syntes ikke jeg går meget. Men lidt bliver det da åbenbart til. Jeg er spænd på hvad den viser i aften?

Nu vil jeg tage i torsdags madklub og her kan jeg garantere, at den ikke kommer til at tælle mange skridt:)

26. februar 2009 at 16:48 6 kommentarer

Bevæg dig – bevar dig.

Det anbefales at voksne går 10.000 skridt dagligt og børn 12.000. Jeg har ikke nogen fornemmelse af hvor mange skridt jeg tilbagelægger dagligt,  men efter, at have set Praksis på tv2 tirsdag aften er jeg blevet vældig nysgerrig. Jeg har derfor idag købt en skridtmåler så jeg finde ud af hvor mange skridt jeg tager i løbet af en dag.

Tager du 10.000 skridt dagligt?

25. februar 2009 at 16:41 19 kommentarer

Ældre indlæg


Lidt om mig

Jeg er en kvinde på 38 år, gift og mor til 3 skønne piger på 18, 15 og 10 år. Udover os 5 hører der også 2 skønne hunde af racen Kromfohrländer og1 kat til familien. Du vil her på siden blive præsenteret for livet og alt hvad det indebærer, set fra mit univers.

Nye kommentarer

Kontakt

Du er velkommen til, at kontakte mig på: olinesunivers@gmail.com