Archive for november, 2008

Kan den byttes…

eller måske blot forlænges med en dag eller to? Min weekend er fløjet afsted og lige nu sidde jeg tilbage med en følelse af, at jeg ikke fik det hele med. Jeg kunne godt bruge mere tid på ikke, at lave noget som helst – og gerne i selsskab med dem jeg har kær. Jeg er ikke færdig med, at lade op, hygge, snakke, grine og holde om og af på den helt specielle måde som kun kan ske i en dejlig weekend uden nogen planer.

Men nu er det forbi, lige om et øjeblik ringer vækkeuret og hverdagen gør sit indtog igen. Jeg kunne fristes til, at tro at min hverdag er på afveje siden jeg har så meget brug for weekend? Måske skulle jeg se hverdagen efter i sømmene og se om jeg har ladet kaleneren styre mit liv – og ikke omvendt. Helst ser jeg, at det er mit liv der styrer min kalender. Jeg vil have tid til, at leve det liv jeg vil leve!

Måske var det næste uges kalender jeg skulle bytte? Hvordan ser din kalender ud i næste uge?

Reklamer

30. november 2008 at 21:05 Skriv en kommentar

Jeg har forelsket mig..

i en starlamps.

 

 

 

527

Sådan en må jeg bare have til, at lyse i min stue i år. Er der en herinde der ved om de kan købes i nærheden af Djursland?

30. november 2008 at 08:18 4 kommentarer

Tekniske hjælpemidler

Fru Rønnes kommentar til mit indlæg igår fik mig til, at tænke over hvilke tekniskehjælpemidler “maskinparken” herhjemme indeholder. Og hold da op listen er jo temmelig lang. Er det er udtryk for, at familien her i huset er optaget af teknik, købelyst eller en kombination? eller er det mere et udtryk for almindelig fornuft. Vi lader div. tekniske hjælpemidler gøre hvad de kan, så vi har tid til alt muligt andet?

Her til morgen har jeg haft gang i juicepresser, kogekedel, kaffemaskine og så snurrer vaskemaskinen lystigt i baggrunden. Jo, jeg kunne nok klare mig uden disse maskiner, men min dag ville se noget anderledes ud!

Jeg vasker i gennemsnit 3 maskiner tøj om dagen. Pu-ha jeg kan da blive helt svedt ved tanken om hvor lang tid det vil tage uden en vaskemaskine!

Jeg er rigtig glad for min “maskinpark”, om der så har sneget sig en ekstra og måske lidt overflødig maskine ind i tidens løb, det skal jeg lade være usagt.

Hvordan har du det med din “maskinpark” ?

30. november 2008 at 07:30 2 kommentarer

Fundet…

engang lige efter sommer blev noget meget værdifuldt væk fra mig. Jeg gik med en forstuet fod i en måneds tid og siden har jeg ikke vidst hvor denne værdifulde ting var.

Men idag har jeg fundet den igen. Først fandt jeg min løbesko og afsted det gik. Efter ca. 3 kilometer i mørke og regn fandt jeg det jeg ledte efter – min krop. Hurra den var jo lige der, startende ved min egen næse. Så ordsproget passer; engang imellem kan man ikke se skoven for bare træer, eller sådan noget.

Men jeg har ihvertfald fundet det jeg ledte efter og efter 5 kilometer i mørke og regn, kan jeg tydelig mærke at den er her!

Hold da op hvor er det en rigtig god fornemmelse der er i den gamle krop. Jeg vil nyde min nufundne, men ømme krop!

29. november 2008 at 16:12 6 kommentarer

Husmoderlig lykke…

Jeg har fået en ny støvsuger og jeg er nærmest lykkelig! Tænk at en ny poseløs maskine kan gøre mig så glad! Men det er ikke mindre det den kan.

Den er en drøm og lige nu gør jeg rent som i en drøm!

Philips  poseløs støvsuger Alle gulve FC9232/01

29. november 2008 at 12:42 4 kommentarer

Mit øje ser…

nuancerne i hverdagen. Jeg undres og glæder mig. Tankerne om min blog er, at her vil jeg skrive om min hverdag i dagbogsform. Jeg vil for mig selv dokumentere, at livet er skøn og består af mange forkellige aspekter. Jeg har startet ny blog og er knap kommet igang. Der har været et par indkøringsvanskeligheder, at finde rundt i de forskellige funktioner i WordPress og at min bærbare er ramt af virus. Men jeg er forsigt igang. Det jeg er blevet opmærksom på er min opmærksomhed ud mod verden der omgiver mig. Jeg ser nuancerne, de smukke bygninger, solopgangen, menneskerne på min vej med fuldstændig andre øjne. Mine øjne og dermed også mit sind er åben for sansning. Jeg syntes det er en skøn ekstra gevinst!

Lige nu ser min øjne ud på en bar vinterhave i morgenens dæmpede belysning. Træerne står nøgne og fuldstændig stille, der er ikke en vind der rører sig.

Jeg sidder herinde med friskbrygget kaffe i koppen og er klar til, at tage hul på en dejlig lørdag uden planer.

God dag til dig!

29. november 2008 at 07:47 9 kommentarer

Weekend

En dejlig weekend venter forude. Der er absolut ingen planer, alt er muligt. Lige nu er jeg helt blank på hvad weekenden skal byde på! Det er skønt… Jeg burde er udskiftet med jeg kunne…

Hvad er dine planer for weekenden? God weekend.

28. november 2008 at 21:41 3 kommentarer

Ældre indlæg


Lidt om mig

Jeg er en kvinde på 38 år, gift og mor til 3 skønne piger på 18, 15 og 10 år. Udover os 5 hører der også 2 skønne hunde af racen Kromfohrländer og1 kat til familien. Du vil her på siden blive præsenteret for livet og alt hvad det indebærer, set fra mit univers.

Nye kommentarer

Kontakt

Du er velkommen til, at kontakte mig på: olinesunivers@gmail.com