Om lidt bliver her stille…

3. august 2009 at 21:58 11 kommentarer


Om 13 dage sender vi mellemste pigen afsted på efterskole. Et spændende, udfordrende og forhåbentligt helt fantastisk år venter hende. Hun er klar – ingen tvivl om det. Tasker og kasser er pakket, der er krydset af på pakkelisten og kun en kort indkøbsseddel er tilbage. Hun glæder sig – ingen tvivl om det. Dagligt tæller hun dagene til hun skal starte.

Men hvad med os herhjemme! Det er nu anden gang vi sender en datter på efterskole og det er åbenbart ikke noget man vender sig til. Jeg ved hun får en kæmpe oplevelse og hun vil elske hvert minut. Men hold da op hvor jeg kommer til, at savne hende. Jeg kommer til, at savne hendes rappe replik, kærlige drillen af søstrene, smække med dørene, musikken fra værelset, snakken og bare det, at hun er her.

Det er også gået op for ældste, at hun snart må undvære hende. Dagen idag har de brugt sammen, hygget, grinet og set “tøsefilm”. De har begge proklameret, at sådan skal de næste 13 dage bruges. Der skal lades op på “søster” kontoen. Jeg forstår dem og jeg nyder, at se og høre dem hygge sig sammen.

Jeg vil stille nyde, at de alle 3 er her endnu og i de næste 13 dage! Derefter bliver der helt sikkert meget stille for mellemste er snakkende, meget snakkende – altid og om alting. Så vi kan godt indstille os på, at vi får et mere stille år:) Men den tid den sorg, lige nu vil jeg bare nyde mine skønne piger.

Reklamer

Entry filed under: Familien. Tags: , , , , , .

Overspringshandlinger. Sådan en morgen…

11 kommentarer Add your own

  • 1. Madame  |  4. august 2009 kl. 07:16

    Det var meget smukt at læse, Oline! Jeg kan godt forstå, det er vemodigt at sende sin datter på efterskole og ud i verden. Men det bliver forhåbentlig den dejligste oplevelse for hende.

  • 2. olinesunivers  |  4. august 2009 kl. 08:15

    Madame:
    Jeg er sikker på hun får en dejlig oplevelse, men hold op hvor bliver her stille!

  • 3. henriette  |  4. august 2009 kl. 08:18

    Hej Oline.

    Ja jeg har jo lige afleveret Josefine, men hun kommer dog hjem i weekenderne. Hvis altså hun har tid og lyst. 🙂

    Det er underligt, men også dejligt for jeg ved at hun er glad.

    Hende og jeg har ikke altid lige let ved at tale sammen, så jeg ser frem til at vi med lidt tid FRA hinanden, igen kan hygge os når vi så er sammen.

    Kærlig Hilsen
    Henriette

  • 4. olinesunivers  |  4. august 2009 kl. 08:28

    henriette:
    Mellemste kommer også hjem i weekenderne:) men hun skal spille på fodboldlinien, så det kan være der er lidt langt mellem besøgene herhjemme.
    Da ældste var afsted på efterskole blev hun meget glad for sin mor i den periode og på den måde klarede vi mange teenage- problemer uden de store gnidninger.
    Jeg er sikker på, at adskillelsen også vil gavne dit og Josefines forhold.

  • 5. Losarinas mor  |  4. august 2009 kl. 08:38

    Du beskriver det så fint 🙂
    Og når man ser sine børns følelser og sammenhold, bliver man så rørt.

  • 6. olinesunivers  |  4. august 2009 kl. 09:24

    Losarinas mor:
    Ja, det varmer en mors hjerte:)

  • 7. Conny  |  4. august 2009 kl. 11:27

    Det må være lidt vemodig når ens børn tager på efterskole,men tanken om ,at de vil få en oplevelse for livet, kan det ikke hjælpe lidt på savnet ad din datter.

  • 8. Anette  |  4. august 2009 kl. 15:35

    Kan godt forestille mig hvordan det må være. Håber hun bliver rigtig glad for efterskoleopholdet.

  • 9. olinesunivers  |  4. august 2009 kl. 15:35

    Conny:
    Jeg ved hun får et skønt år. Men savnet kom lige op i mig:)

  • 10. olinesunivers  |  4. august 2009 kl. 15:36

    Anette:
    Det er jeg helt sikker på, at hun gør.

  • 11. benteshjemmeblog  |  20. august 2009 kl. 13:02

    Det er svært at undvære sit barn. Man tænker hele tiden på om man har klædt dem godt nok på. Vi har i løbet af deres opvækst begået fejl som forældre – blandt andet har vi slæbt dem til udlandet hvor at vi har tæt på at knække deres sjæl.

    Vi arbejder på at trække hende. Hun vil også helst være hjemme selv. Vi betaler skat og det må være muligt at få undervisning til sit barn lokalt så det ikke mister kontakten til familie og venner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Lidt om mig

Jeg er en kvinde på 38 år, gift og mor til 3 skønne piger på 18, 15 og 10 år. Udover os 5 hører der også 2 skønne hunde af racen Kromfohrländer og1 kat til familien. Du vil her på siden blive præsenteret for livet og alt hvad det indebærer, set fra mit univers.

Nye kommentarer

Kontakt

Du er velkommen til, at kontakte mig på: olinesunivers@gmail.com

%d bloggers like this: