Lørdag morgen

10. januar 2009 at 07:07 9 kommentarer


Jeg holder af lørdag morgen. For det første er jeg A-menneske så jeg holder af en tidlig morgen. Når den kan nydes i sofaen ved brændeovnen, med friskbrygget kaffe i kruset og MacBook i skødet, uden tankerne omkring tiden og om vi alle er færdige til at skulle ud af døren – så er det weekend.

Jeg holder af lørdag og jeg holder af søndag, men på hver sin måde. Begge er fridage: for mig og det kvalificerer dem til, at være noget ganske særligt. 

Lørdag er den dag hvor vi herhjemme kan nå det der ikke er tid til i hverdagen. Vi kan nå den grundige rengøring, handle ind i butikker der ligger langt fra vores hverdags rute, vi kan tage til byen og ose i butikkerne, vi kan mødes med venner og familie og pleje vores sociale liv, uden at tænke på, at vi skal op og være friske klokken meget tidligt dagen efter.  Det vi bruger vores lørdag på er på mange områder det samme som vi gør i vores hverdag, men tiden er en væsentlig forskel – lørdag har vi god tid til vores rådighed. 

Begge dage starter vi langsomt og i hvert vores tempo. Vores lille familie består af 5 mennesker. Et par stykker af os er A-mennesker, 1 enkelt B-menneske og resten er ikke udpræget nogen af delene, men tager det bedste fra begge typer og gør det de har brug for. 

Manden her i huset arbejder i døgnvagt og derfor er han også ofte på arbejde i weekenderne. Faktisk arbejder han 2 weekender ud af 3. Det er fint, vi har indrettet vores liv efter det, så det passer til vores familieliv eller er det omvendt? 

Hvor lørdag her hos os er en dag hvor vi er mere udadvendte og “ude af huset”. Så er vi ofte hjemme hele søndag. Tempoet er langsomt og vi “nusser” rundt med vores forskellige sysler. Vi lader hver især op til, at det igen bliver hverdag. 

Måltiderne indtages fælles i køkkenet og det trækker ofte ud og ender med, at blive en hyggelig stund med masser af snak. Der bliver ofte kræset mere for måltiderne i weekenden end tiden er til i hverdagen. 

På et tidspunkt søndag samles vi alle omkring køkkenbordet med familekalender og vores individuelle kalendere. Vi planlægger den kommende uge og skriver alle vores planer og aftaler ind i den fælles familiekalender. Det er nødvendigt, vi er 5 mennesker og der er en del aftaler at holde styr på. Vi bor i et område af landet hvor offentlig transport kun er noget vi har hørt om, så der skal også koordineres kørsel, henten og bringen. 

Vores madplan skrivers også i familiekalenderen og hvem der laver mad hvilke dag. Det kan virke meget struktureret og uden plads til, at være impulsiv. Men det er sådan det fungerer bedst hos os!

Søndag aften sluttes som oftest i sofaen omkring fjernsynet. DR 1 er ofte leverandør af en god serie som vi sammen kan se mens weekenden afsluttes på rolig vis. 

Dette indlæg fik et lidt andet indhold en jeg tænke da jeg satte mig til tasterne. Det blev også længere end planlagt, begge dele er okay. Jeg har weekend og tiden er til det. Nu skal der mere kaffe i kruset og så vil jeg tage en tur i blogland og se hvad der rører sig hos jer. 

God lørdag til dig der læser med her!

Reklamer

Entry filed under: Weekend. Tags: , , , .

Weekend WordPress eller…

9 kommentarer Add your own

  • 1. Losarinas mor  |  10. januar 2009 kl. 07:13

    Der oser velbehag ud af dine ord 🙂
    II har skabt jer et dejligt liv, der ude , hvor busserne ikke kører 🙂

  • 2. olinesunivers  |  10. januar 2009 kl. 07:24

    Losarinas mor:
    Tak. Husk, at sproget skaber virkeligheden:) og man ser det man vil se.
    Mit mål i 2009 er, at se alt det positive der omgiver mig og giver mig energi og glæde. Sådan er hele mit liv ikke, men det er rigtig meget af det og jo bedre jeg er til, at se det jo mere dukker der op.
    Kun busserne er endnu ikke dukket op herude:)

  • 3. Madame  |  10. januar 2009 kl. 07:33

    Det var et dejligt kig ind i din familie og jeres måde at indrette jer på. Det lyder varmt og godt – og klogt at I planlægger!
    Her hos os bruges lørdagen også til gæster og alt det, man ikke har tiden til i hverdagen. Og rengøring og vask er som regel om søndagen. Weekender er en god opfindelse.

    Ha’ en rigtig dejlig lørdag 🙂

  • 4. olinesunivers  |  10. januar 2009 kl. 07:39

    Madame:
    Tak.
    Ja, weekend er en god opfindelse, der skulle bare være mere af den:)
    Rigtig dejlig lørdag til dig også.

  • 5. Anette  |  10. januar 2009 kl. 08:07

    Også en rigtig god week-end til dig. Jeg elsker hverdagen men endnu mere week-enderne. Rengøring foregår ved os når jeg har energi til det og min mand gir gerne en hånd med når han lige har tid. I dag står den på hundetræning og venindebesøg. Jeg glæder mig!! Rigtig god lørdag.

  • 6. dax2  |  10. januar 2009 kl. 08:59

    Med 3 døtre i den alder må en formiddags ro være helt vidunderlig – nyder at læse om det! (Så din gode kommentar om acceptere i stedet for ignorere på Huskebloggen vedr. indre fred.)

  • 7. olinesunivers  |  10. januar 2009 kl. 09:17

    Anette:
    Vi hjælpes os ad med rengøringen, det glider lettere når vi alle er i sving!
    Nyd din lørdag med dens gøremål.

    dax2:
    Velkommen her. Tak for din venlige kommentar.

  • 8. Catarina  |  10. januar 2009 kl. 09:59

    Jeres weekend ligner meget vores og jeg tror at mange børnefamilier er nåd til at være struktureret for at få det hele til at hænge sammen. Jeg holder at der er systemer, men jeg holder også af impulsivitet, men hver ting til sin tid. 😉

  • 9. olinesunivers  |  10. januar 2009 kl. 11:23

    Catarina:
    Ja, mange har sikkert en stram struktur. Jeg har igennem mange år også bildt mig selv ind, at jeg var til struktur og systemer, men jeg er også meget impulsiv og det er balancen jeg skal finde for at kunne fungere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Lidt om mig

Jeg er en kvinde på 38 år, gift og mor til 3 skønne piger på 18, 15 og 10 år. Udover os 5 hører der også 2 skønne hunde af racen Kromfohrländer og1 kat til familien. Du vil her på siden blive præsenteret for livet og alt hvad det indebærer, set fra mit univers.

Nye kommentarer

Kontakt

Du er velkommen til, at kontakte mig på: olinesunivers@gmail.com

%d bloggers like this: