Om lidt bliver her stille…

Om 13 dage sender vi mellemste pigen afsted på efterskole. Et spændende, udfordrende og forhåbentligt helt fantastisk år venter hende. Hun er klar – ingen tvivl om det. Tasker og kasser er pakket, der er krydset af på pakkelisten og kun en kort indkøbsseddel er tilbage. Hun glæder sig – ingen tvivl om det. Dagligt tæller hun dagene til hun skal starte.

Men hvad med os herhjemme! Det er nu anden gang vi sender en datter på efterskole og det er åbenbart ikke noget man vender sig til. Jeg ved hun får en kæmpe oplevelse og hun vil elske hvert minut. Men hold da op hvor jeg kommer til, at savne hende. Jeg kommer til, at savne hendes rappe replik, kærlige drillen af søstrene, smække med dørene, musikken fra værelset, snakken og bare det, at hun er her.

Det er også gået op for ældste, at hun snart må undvære hende. Dagen idag har de brugt sammen, hygget, grinet og set “tøsefilm”. De har begge proklameret, at sådan skal de næste 13 dage bruges. Der skal lades op på “søster” kontoen. Jeg forstår dem og jeg nyder, at se og høre dem hygge sig sammen.

Jeg vil stille nyde, at de alle 3 er her endnu og i de næste 13 dage! Derefter bliver der helt sikkert meget stille for mellemste er snakkende, meget snakkende – altid og om alting. Så vi kan godt indstille os på, at vi får et mere stille år:) Men den tid den sorg, lige nu vil jeg bare nyde mine skønne piger.

Skadestuen.

Ældste er lige nu på vej til skadestuen. Hun har idag ageret hjælper med en hest der havde et voldsomt anfald af kolik. Hesten havde voldsomme smerter og kastede sig mod jorden. Pigerne forsøgte på bedste vis, at holde det stående og i “kampens” hede har hun slået sin arm. Hun ved faktisk ikke hvad der er sket, men ondt i armen har hun ihvertfald. Så efter 1 time med is på, uden bedring kontakte vi skadestuen der mente hun skulle komme ind forbi. 

Hesten er kørt til behandling på et dyrehospital så vi afventer nyt derfra?

Nøglebørn.

Jeg forsøger,at motivere, bede, anmode og indimellem true mine kære piger til, at huske deres nøgle når de forlader huset. Men åbenbart uden det helt stor held. I aften da jeg var til fødselsdagskaffe hos svogeren, ringede ældste: “Moar, kan du ikke komme hjem og låse mig ind, jeg har ikke taget min nøgle med!”

Hun fik en længere forelæsning om hvad det er jeg har sagt omkring nøgler når hun forlader huset bla. bla. bla. og jo selvfølgelig kunne jeg køre hjem og låse hende ind. Men hun fik lov, at vente 15 minutter ude på trappen! Så kan hun lære det

Mandagstema – soft.

Jeg har valgt et billede fra en tur med ældste i efterårsskoven. På alle måder er det soft. Lyden, duften, lyset og selskabet. 

1. juledag

Her hos os er 1. juledag i år en stille dag. Manden er taget afsted på døgnvagt, så ham ser vi først imorgen med frisk morgenbrød:)

Vi har ingen planer udover, at dagen skal nydes i morgenkåbe og med morgenhår så længe vi kan holde til det. Det er en del legetøj og spil der skal prøves idag. Der er nye film der skal ses og til Wii har vi også fået et par nye spil.

Ligenu starter dagen langsomt, der er tændt op i brændeovnen, friskbrygget kaffe i koppen og 3 tøser under dynerne hos ældste. De hygger og starter langsomt idag. Det er helt okay, vi har hele dagen til rådighed.

Mortensaften

Jeg er ret vild med traditioner. Jeg holder af gentagelsen, hyggen, snakken om “kan du huske sidste år” osv.

Idag er det mortensaften og historien siger:

Hvorfor skal man 
have andesteg Mortensaften?

Den mest berømte Martinslegende er uden tvivl den, der handler om, hvordan han fik sit embede som biskop

Den meget hellige – men også ydmyge – Sankt Martin var ikke interesseret i denne forfremmelse, og da man kom for at overdrage ham værdigheden, skjulte han sig i en gåsesti. Da gæssene begyndte at gække og larme, blev han opdaget, hevet frem – og tvunget til at blive biskop.  Angiveligt benyttede han sin nye værdighed til at dekretere en straf over de irriterende gæs, nemlig at man hvert år den 11. november skulle dræbe og spise dem.

Fra 1500-tallets Köln kendes en beretning om Martinsgås, som nævner stegen som en overordentlig – og på det tidspunkt gammel – lækkerbidsken. Gåsen står på bordet som hovedret, sprødstegt, og fykdt med æbler, rosiner og kastanier.

Da en gås imidlertid er et både temmeligt stort og dyrt måltid, er den her til lands efterhånden blevet erstattet af den både mindre og billigere and. (Kilde: Historie-online.dk)

Selvfølgelig skulle vi da også spise and herhjemme hos os idag, præcist som vi plejer. Men idag var vi kun 3 hjemme, manden er på døgnvagt og mellemste i klub. Derudover var jeg først hjemme så sent så det ikke kunne blive i egen ovn anden blev tilberedt. Vi valgte den lettet løsning, 2 kuverter ud af huset fra den nærliggende kro.

Vi har holdt traditionen i hævdt, spist dejlig mad og hygget os. Nu sidder yngste og jeg alene tilbage, ældste er taget afsted til svømning, sådan må det være når Mortensaften har valgt at være en hverdagsaften.

Fejrer du Mortensaften?

Logistikken

skal være i orden når 5 mennesker, heriblandt 2 teenagere og 1 der tror hun er det, skal deles om 1 badeværelse. Vi er vant til, at have 2 badeværelser og lige nu ved jeg hvor priviligeret vi normalt er! Men med en god planlægning, så går det glidende. Det betyder, at jeg må op lidt før normalt, men det har nu også klart sine fordele. Lige nu har jeg nemlig rigtig godt tid til at drikke min morgenkaffe.

Knæk

Ja, sådan kan det jo gå. Jeg har stort set altid et par strømpepinde med en produktion i tasken. Det koster jævnligt en knækket pind og nu er det så sket igen. Jeg vælger, at strikke på træpinde, da de ikke larmer og jeg kan derfor strikker overalt. Det gør jeg, hvergang lejeligheden byder sig. Det er som om mine sanser skærpes mere med et strikketøj i hænderne. Hvordan er det nu det er med de forskellige læringsstile? Mon jeg er et ”gøre/røre menneske” ? Det er altid strømper jeg strikker når jeg er ude, det kan jeg nemlig gøre uden af tænke:)

Der er på efterhånden røget et par strømper af pindene og heldigvis vil alle 3 piger og manden gerne gå i hjemmestrikkede strømper. Lige nu er det strømper til ældste der er på pindene. Jeg må hellere komme i byen efter nye pinde, så hun kan få sine strømper.

Besøg på Ønskeøen

Dagen igår bød på besøg på Ønskeøen (Shabby Mariannes betegnelse) Hele familien tog den lange tur gennem Jylland, tværs over fyn med Rådhuspladsen som endeligt mål.

Vi skulle besøge udstillingen Bodies. Efter af have forceret en temmelig lang kø, der startede helt ude på gaden kom vi endelig ind. Inde ventede en flot og facinerende udstilling om vores fantastiske krop. Hvor ville jeg gerne have set den udstilling, da jeg i sin tid læste anatomi og knoklede med at få dimensionerne på plads ud fra gengivelserne i en bog!

Der er en flot udstilling, der med respekt for mennesket sætter fokus på vores krop og dens funktioner. Alle 5 gik vi derfra med fornyet viden og gode betragtninger. Mindste undrede sig over hjernens ringe størrelse, sammenlignet med alle dens funktioner – og det kan hun vel godt have ret i!

Efter udstillingen blev der slentret på Strøget og et par butikker blev også besøgt inden vi vendte næsen mod Jylland igen.

Morgenkaffen

Morgenkaffen indtages stille og roligt. Manden og mellemste er taget afsted på arbejde, ældste sover og yngste er hos bedste veninden. Så er er meget stille lige nu. Jeg nyder det. Jeg sidder med computeren foran mig og kaffen inden for rækkevidde.

Jeg vil bruge tiden til, at orintere mig i wordpress. Jeg kan ikke helt finde rundt og har endnu ikke udregnet alle de smarte detaljer, jeg ved det indeholder. Men det kommer, stille og roligt og med kaffen i hånden finder jeg mulighederne i denne udbyder.