Jeg tror…
8. marts 2010 at 19:48 4 kommentarer
nok lige her sker ting og sager!
Hold da op en dag – jeg er forsat ramt af den værste forkølelse nogensinde. Jeg har ondt overalt og har det som om hovedet er fyldt med vat, kroppen lavet af spaghetti og halsen belagt med sandpapir.
Men men men, værst af alt er opringningen fra maleren klokken tidligt i morges. “Kan vi holde et lille møde omkring malingen og den videre proces?” Øh, jo det kunne vi da godt, vi skal jo være færdig for lørdag flytter vi ind!
Troede vi! Malingen på træværket – og det er der rigtig meget af i vores drømmehus – slipper. Så det hele skal males om og det vil tage 1-2 måneder, at afrense det hele, tørre og derefter male igen. 1-2 måneder vi bare ikke har, da vi skal være ude herfra den 1. april. Så hvad gør vi så?
Diverse håndværkere blev hidkaldt og forskellige forslag til en løsning fløj frem og tilbage. Pu-ha, hvis jeg ikke havde feber i forvejen så fik jeg det da.
Løsningen blev fundet efter en rum tid. Gips, der skal sættes gips op på alle vægge og lofter. En kæmpe opgave også – men det kan nås indenfor en tidsramme på 2-3 uger, så vi kan flytte ind omkring 1. april. Vi måtte også lige gå til side og tænke os om. Vores drømmehus består af både træ og rå pudsede vægge, det giver en skøn stemning og et godt indeklima. Det vil nu blive ændre markant ved, at der kommer gips op. Men vi har valgt denne løsning, dels af hensyn til tiden for indflytning, men også fordi vi faktisk godt kan lide gips og vi er sikre på, at vi alligevel kan få drømmehuset til, at emme at lige præcis den stemning vi gerne vil bo i.
Men sikke en dag! Nu er udfordringen så, at få lavet en ny tidsplan for flytningen for vi skal stadig være ude af det gamle hus den 1. april.
4 kommentarer Add your own
Skriv et svar
Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed


1.
Jonna | 8. marts 2010 kl. 20:19
Puha det kan da få en hver til lige trække vejret dybt, men godt i fandt en løsning i syntes om.
2.
olinesunivers | 8. marts 2010 kl. 20:22
Ja der skulle lige et par dybe vejrtrækninger til! Men jeg tor og håber, at løsningen bliver god.
3.
henriette | 9. marts 2010 kl. 07:52
Hold da op, det er da lige til at få kvababbelse af hva.. Jeg håber sådan at I når det, og at det bliver som I drømmer om, UDEN at koste for meget ekstra.
Rigtig god bedring med forkølelsen, jeg var ramt i forrige uge, og den var godtnok også hård syntes jeg.
God dag og kh
Henriette
4.
olinesunivers | 9. marts 2010 kl. 08:31
henriette:
Tak!
Det er primært maleren der skal betale for den “ommer”, men som altid når noget sådan sker er der nok en lille regning tilbage til os også:(
Ja, den forkølelse er godt nok hård. Jeg har aldrig været så forkølet før!